|
€ € € € € € Hvem er vi? € € € € € € € € € € € € |
|
|
|
d. 29. okt. - Bjergby Er kommet helskindet tilbage til Danmark. De sidste par dage har været meget mærkelige. Der har været rigtigt meget man skal vænde sig til igen. blandt andet en lille ting som at bruge Æ Ø og Å. Har jo haft en formidabel tur, og er så småt ved at have faldet til her på Mors (selvom jeg ikke har pakket min rygsæk ud endnu). Det er underligt at være tilbage i denne livsstil, når man har levet på en helt helt anden måde i over et år. Nå men ellers har jeg fået arbejde i Sjørring og starter officielt på onsdag med at undervise. Det bliver spændende at komme i gang igen. Kan også mærke at der er sket meget i Danmark det sidste årstid. Min tlf virker igen 40425513. Tak for at du har fuldt med på min tur. I gennemsnit har der været 20 besøgende om dagen. d. 23. okt. - Ica Dette bliver nok den sidste opdatering fra Sydamerika... Inden laenge sidder jeg i et fly mod Ecuador, hvor jeg skal skifte fly. Tidlig om morgenen d. 25. oktober lander jeg i Madrid, hvor jeg har 6 timer inden mit fly mod Danmark gaar. Rachel kommer og underholder mig i lufthavnen saa det bliver rigtig hyggeligt at se hende igen. Jeg ankommer til Koebenhavn 16:50, hvor jeg har faaet arangeret overnatning hos Gorm. Tidlig torsdag morgen tager jeg toget mod Sjoerring, for at se skolen, hvilket minder mig om at jeg lige skal have ringet til dem og givet besked - naah det kan jeg goere fra Madrid. Eller fra lufthavnen i Lima. Turen er ved at komme til en ende, og det er lige saa stille ved at gaa op for mig, at jeg om halvanden dag er tilbage i Danmark. Jeg har haengt ud sammen med 6 danske gutter her de sidste par dage, hvilket har vaeret helt vildt muntert. Der er blevet loebet oelstafet (til stor undring af de lokale) og lavet spas og balade. d. 20. okt. - Huacachina Saa naermer tiden sig til, at jeg tager tilbage til Danmark. Har godt 5 dage tilbage foer jeg lander i Kastrup Lufthavn, og jeg gaar ogsaa og glaeder mig til at komme tilbage til Danmark. Lige nu er jeg i en lille by ved navn Huacachina, som er en oase omgivet af hoeje klitter. Her kan man leje sandboards og ellers proeve i bedste stil at "sandsurfe" ned af klitterne. Byen ligger i naerheden af Ica, som blot er 4-5 timer fra Lima. De naeste par dage kommer jeg til at bruge ved poolen og ellers proeve krafter med klitterne om eftermiddagen. Inden jeg ankom her til Huacachina var jeg et smut i Aeriquipe. Her tog jeg paa en lille to dages trekking tur ned i Colca Canyon, som er den naestdybeste Canyon i verdenen kun overgaaet af en anden Canyon ogsaa i Peru. Saa det var noget af en klatretur, men meget smuk. I Aeriquipe var jeg paa museum og se en is mumie, samt andre historiske ting fra inkaernes tid. Det var meget spaendende. Ellers gaar det stille og roligt, og jeg faar slikket lidt sol. Ikke mere nu - Chao chao d. 13. okt. - Puno - Trekking til Machu Picchu 1. dag
Vi gik i seng uden at vide, om vi ville komme afsted i morgen eller om vi maatte blive en ekstra dag i landsbyen. 2. dag Vi stod tidligt op, efter en mere eller mindre ildelugtene nat, da der ikke havde vaeret vand siden 8 om aftenen, saa vores toilet var rimelig ulaekkert (I saer fordi Zark i mangel paa bedre havde helt lidt Pisco i toilettet, hvilket slet ikke hjalp paa lugten). Toilettet mindede mest af alt som et godt brugt vaertshustoilet, hvor rengoeringen var blevet sparet vaeek...
Naa, men programmet for i dag var kort og godt, at finde en fyr, som vi stoler paa ikke vil forlade os midt paa ruten med mulddyr og alt vores oppakning. Efter et par timers soege fandt vi Celestino, som er en gammel rotte naar det kommer til at vandre i bjergene her i omraadet. Foerste indtryk var godt (vi havde moedt et par fyre, som vi ikke stolede paa), og ved 12-tiden var muldyrerne pakket (4 stks og en hest til Celestino) og sammen med hans laerling Alberto drog vi afsted.
Paa kortet havde vi set at dagen i dag ville vaere en af de mere lette dage, da var nedadgaaende fra 2800 meter og til 1500 meter. For Anat blev det en lang dag, da hun ikke havde det alt for godt. Hun havde problemer med maven, og hendes energi resurser var brugt op, da vi naaede til campingpladsen. Paa vejen havde vi gjort et ophold ved en lille butik, hvor jeg havde koebt noget sprut, som var lavet paa sukkerroer eller noget i den stil. Saa om aftenen fik jeg hyggesnakket en del med Celestino. Han er 49 aar, og har vaeret en af pionererne hvad angaar at lede ture her i bjergene. Nu traener han dog kun unge drenge til at lede turisterne, og har ikke vaeret paa tur i mere end 8 aar, men han syntes vores rute loed rigtig spaendende og den gaar endda hen til et sted han ikke har vaeret endnu. Vi gik omkring 22 km. i dag. 3. dag Efter den foerste nat i telt var vi klar allerede ved 9 tiden til at drage videre. I dag blev en af de rigtig haarde dage. Solskinede fra en skyfri himmel, og bagede godt og grundigt. Desuden gik det op. Op op op hele dagen. 16 km. hvor vi startede i 1500 meter og sluttede i 3000. Ruten var rigitg stoevet, og selvom jeg havde taget et brusebad paa campingpladsen om morgenen kunne man ikke se det paa mig efter 1 times gang. Stoevet sneg sig ind allesteder, og paa grund af de mange blodsugende sandfluer kunne man indten vaelge at svede og ikke blive bidt, eller at smoege sine bukser op og blive bidt igen og igen. Naar man gjorde stop var de der med det samme, og da man ikke gk saerligt hurtigt havde man altid en svaerm omkring sig.
Ruten var fyldt med kringlede stier der smoeg sig i zigzag spor op da bjerget. Paa samme rute, som vi gik var en gruppe aeldre franskmaend. De var nok sidst i halvtredserne begyndelsen af tredserne, og jeg var virkelig imponeret over i hvr god form de var i. Sidst paa eftermiddagen naaede vi op til campingpladsen, hvorfra vi kunne se ruinerne til Choquiquerau. Det var et fantastisk syn der moedte os.
Om aftenen havde vi et forfaerdeligt regnvaejr, saa jeg spaendte mit plastik overtraek over teltet, saa jeg ikke blev vaad. JEg ligger lige billederne ind fra de andre dage, men jeg kommer foerst til at skrive om dem senere. 4. dag
5. dag
6. dag
7. dag
8. dag
9. dag
10. dag
11. dag
d. 12. okt. - Puno Igen en gang har jeg forsoemt min side en del her paa det sidste, men nu vil jeg proeve at faa gjort den up to date. P.t. er jeg tilbage i Puno for et kort stykke tid, men paa loerdag drager jeg videre, hvorhen ved jeg ikke helt endnu - maaske Ica. Siden sidst er der sket en masse. d. 7. ringede mit vaekkeur klokken 3:30 og efter en hurtig morgenmad begyndte Nitzan, Zarck, Anat og jeg at vandre afsted mod Machu Picchu. Det var faktisk ikke saerligt moerkt da vi havde fuldmaane. Turen var dog paent haard, da benene stadig var traette, men vi klarede alligevel de godt 1450 trin. Vi ankom 5:20 saa der var 40 min. inden de aabnede stedet. Det betoed ogsaa, at vi var de foerste til at staa i koe. Folk begyndte saa smaat at moede op, og da de foerste busser ankom ved 6 tiden aabnede de portene og vi kom ind.
Taagen var utrolig tyk, og efter noget tid fik jeg valdfartet mig hen ad en sti, der loeb op ad et bjerg, som jeg troede var det beroemte Wayna Potosi, men det var det ikke. I stedet for var det et endnu stoerre bjerg ved navn Cerro Machu Picchu (dette navn giver egentlig ikke saerligt meget mening, da Cerro betyder "bakke" og Machu Picchu betyder "Gammelt bjeg" saa oversat bliver det noget i stil med "Bakken til det gamle bjerg" eller "Det gamle bjergs bakke").
Naah men men jeg fik vejret efter klatreturen kom der i ny og nae et par huller i skyerne saa jeg kunne se ned paa de gamle Inkaruiner. Hvorfor inkaerne byggede deres byer i disse hoejder er for mig stadig en gaade. Jeg forstaar ikke at de gad at goere sig dette besvaer, selvom jeg maa sige, at udsigten er fantastisk, og det er ogsaa dette, der goer Machu Picchu til et yndet rejemaal i Peru. Der er et eller andet spirituelt over at vaere her i naturen og se paa de gamle ruiner. Men uden de smukke omgivelser tror jeg ikke Machu Picchu ville vaere saa beroemt.
Jeg gik rundt og proevede at leve mig ind i hvordan det maatte have vaeret at leve i denne by for 500 aar siden, men der var alt for mange turister til min smag. Jeg fandt dog et roligt tempel, som laa godt 1 times gang fra bycentrum, og her kunne jeg faktisk sidde for mig selv og droemme mig tilbage i tiden.
Zark, Anat og Nitsan havde planer om at naa toget til Santa Teresa, da de havde faaet nok af at gaa, og ikke havde noget i mod at betale de 8 $ det koster at tage toget. Men fordi jeg vandrede rundt i min egen lille droemmeverden naaede jeg ikke toget, og blev noedt til at gaa den 2 timers lange tur paa skinderne til Santa Teresa. Da jeg naaede byen, var mine israelske venner taget afsted mod Santa Maria, men jeg var heldig, for blot efter 15 min. sad jeg i en minibus mod selvsamme by. Jeg naaede ogsaa Santa Teresa inden bussen mod Cusco gik, saa alt gik godt. Hvis man vil spare penge paa transporten til Machu Picchu kan man fra Cusco tage en bus mod Santa Maria (5 - 6 timer koster 5 $) og fra Santa Maria tage en minibus til Santa Teresa (90 min. koster 2 $). Fra Santa Teresa gaar der lastbiler (20 min. koster 0,5 - 1 $ alt efter hvor godt spansk man snakker) loebende til en togstation, hvorfra man kan vaelge at betale 8 $ for et tog eller gaa den 2 timers tur til Aguas Caliente. Dermed kan man komme til Aguas Caliente for 8-16 $ i stedet for at betale 40 $ fra Cusco. Denne information, kan man ikke faa paa turistkontorerne i Cusco, da de vil tjene penge paa toget.
I Cusco blev jeg et par dage faar at slappe af, og for at forkaele mig selv med mad og slik. Det var meningen jeg ville tage til Pisac, men en dag sad jeg og snakkede med min mor over Skype, og mens vi sad og snakkede rodede jeg rundt paa Folkeskolens hjemmeside, og pludselig sprang der et job tilbud op. Saa nu har jeg koebt flybillet hjem til Danmark, og regner med at ankomme til Koebenhavn paa et eller andet tidspunkt d. 25. oktober. Jeg var saa heldig at finde en billet til Madrid for kun 600 $ - fra Madrid til Danmark kommer det til at koste mig 1.000 kr. ogsaa maa vi se om jeg har energi til at tage et tog til Mors samme dag, eller om jeg bliver en nat i Koebenhavn. Det vil tiden vise. Naa ikke mere nu. Jeg skal ud og have slaaet et par fyre fra Puno i skak og bagefter skal jeg haenge ud sammen med Angie. Hej hej
|
Klokken 10 om morgenen tog vi alle 5 med bussen mod Abancay. Rygsaekkene var godt tunge, da alt vores udstyr + mad til 12 dage var pakket ned i dem, men hen paa eftermiddagen naaede vi vejkrydset, hvorfra vi skulle vente paa en taxa. Det blev en godt 4 timers ventetid foer vi fandt en, som ville koere os til den naermeste by, hvor vores Areero (manden der styrer muldyrerne naar vi gaar) skulle have ventet pa os. Han var der dog ikke... Og pludselig blev byen forvandlet til et mas af fyre, som ville vaere vores Areero. Rygtet spredtes hurtigt om at der var 5 fyre, som ville paa en laengere trekking tur, og at de ikke havde en areero. Vi brugte hele aftenen paa at proeve at faa fat paa en kvinde i Cusco. Hun havde nemlig vaeret kontakt person til vores areero, men vi fik ikke fat paa ham.
Lungerne gjorde ondt, men benene var det vaerste. I starten gik de fint, mn efter 4 timer begyndte benene at syre til. Je begyndte at faa krampe, og maatte stoppe op flere gange for at straekke ud. Menalt havde jeg det fint, men det mest irriterende var at krampen hele tiden oedelagde min rytme. Da jeg kom til passet var det dog en fantastisk udsigt, der moedte mig. Nitzan havde alvorlige problemer denne dag. Han var fuldstaendig tom for energi, og havde det meget svaert. Det er ogsaa hans foerste trekking tur, saa det er heller ikke saa saert at han havde svaert ved det. Selvom han har brugt 3 aar i det israelske militaer, har han ikke gaaet saa meget. Han koerte nemlig rundt i tanks.
