|
¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ Hvem er vi? ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ |
|
|
|
|
d. 30. nov. '05 - Leon
Man har en madras - Et snowboard og 4 - 6 personer. Snowboardet plassseres under madrassen, hvorefter mandskabet sadler op paa madrassen. Personen der sidder forrest styrer og personen bagved retter op. Saa rutsjer man i bedste stil ned af vulkanen paa en madras. Noej, hvor blev jeg beskidt. Der var sod og aske overalt (var saa dum at smile paa vej ned, hvilket resulterede i at jeg havde kulsorte taender da vi naaede bunden)... Bagefter tog vi ned til en rigtig laekker soe, hvor vi kunne vaske os. Vejret var fantastisk, saa om eftermiddagen tog jeg afsted med en gruppe til stranden. Boelgerne var paent store (omkring 3 meter), men afsted gik det. Jeg laante et braet saa jeg kunne proeve at ride paa nogle af boelgerne. Mens vi var ude paa vandet saa vi et vulkanudbrud. Vulkanerne her i Nicaragua er nemlig meget aktive lige nu. Vulkanen der gik i udbrud har haft svovlskyer den sidste uge. Fra havet kunne vi se en stor moerk padehatteformet sky... P.t. er jeg traet... jeg har vaeret paa farten det meste af dagen, og i morgen tager jeg ind til hovedstaden for at finde en bus der gaar til Granada. Jeg har ikke faaet fat paa en flybillet endnu til Sydamerika, men jeg har fundet ud af at de er meget billigere i Panama. Saa jeg venter med at undersoege det til jeg naar til Panama. Det kan ogsaa vaere jeg kan finde nogen som har en baad og derfra sejle med dem til Sydamerika. Ellers er der jo "smuglerruten" ind i Colombia... Hvis vi er en gruppe backpackers der rejser sammen kunne det ogsaa vaere en mulighed. Naa jeg vil gaa til ro. Ha' det fornoejeligt. Jeg klager ikke. d. 29. nov. '05 - Leon Leon er en af de aeldste byer i Centralamerika. Dens gader er gamle, og kirkerne lige saa. Desuden er der en stemning af afslappethed, selvom utrolig mange boern tigger paa gaderne. Jeg opholder mig paa hostel "Big Foot", som blot koster 20 kr. pr overnatning. Rent faktisk er det muligt at leve her i Nicaragua, som backpacker for under 50 kr. om dagen. Sarah smuttede til Granada i dag. Hun rejser videre syd paa og tager et fly til Buenos Aires midt i December. Det var lidt specielt at sige farvel til hende her i morges. Vi har haft mange gode oplevelser sammen, men D. 7. dec er ogsaa snart, og jeg er lige naaet til Nicaragua, saa det bliver ikke meget jeg kan naa at se. Sidder lige og hoere P3, det er maerkeligt at hoere dansk radio... Og underligt hvor lidt man egentlig savner det. Fjernsyn ser jeg stort set ikke. I foregaars saa jeg min foerste film siden jeg startede min rejse. Det var helt anderledes at se TV igen... Faar laest en del. Naa maa hellere se at finde ud af noget med det fly. I stedet for at tage "smuglerruten" mellem Colombia og Centralamerika... Selvom det vil vaere noget af et eventyr... d. 25. nov. '05 - Utila
I gaar fik jeg en rigtig irriterende email... Det viser sig, at det hotel, som jeg har booket vaerelse hos til karnevallet i Rio, er gaaet konkurs og har lukket... Jeg faar mine penge tilbage igen, men nu staar jeg uden et sted at vaere i Rio, og selvom der stadig er 3 maaneder til karnevallet er alle steder mere eller mindre reserveret... Jeg ved ikke helt, hvad jeg goer endnu, men i gaar snakkede jeg med en gut ved navn Rob, som ogsaa var vores Divemaster i gaar under de to "Dives". Han sagde, at han havde kontakt til et sted, som har billige vaerelser i Rio, og de staar ikke i nogen af Guideboegerne, saa der er stadig haab. Ellers bruger jeg nok bare en uge mere i Pantanal, som er verdens stoerste sump. Dyrelivet der skulle vaere "out of this world", hvor krokodiller, aber, eksotiske fugle, slanger og fantastiske sommerfugle nyder livet... Maa dog hellere hamstre lidt mygebalsam inden jeg naar derned. I morgen er der valg i Honduras, saa man kan ikke koebe alkohol. Saadan er loven... Det brtyder blot at de lokale drikker sig svinestive i aften, saa jeg ved ikke, hvor meget soevn vi faar. Ikke fordi vi tager paa druk. Det kunne vi aldrig finde paa, men der ligger et diskotek kaldet "Bar in the Bush" ikke langt fra hvor vi overnatter, og hver gang de har aabent larmer det, og somregle er der stjaalet mad fra koeleskabet dagen efter... Naa vi faar se... Den anden dag besoegte vi Gustabo paa hans arbejde Iguana Station. Det er et projekt, som ledes af en gut fra Tyskland. Projektet gaar ud paa at besskytte Iguanaen. Mens vi gik rundt og snakkede med ham stoette vi paa en af de mange fugleedderkopper, som lever her paa oeen. Den laa og slikkede sol, mens den ventede paa at dagtimerne skulle forsvinde og natten komme frem, saa den kunne gaa paa jagt. Festen i gaar var helt speciel. Paa selve molen, hvor vi festede var der dog ikke saerlig mange mennesker. Dette skyldes, at det var "Thanksgiving", saa alle de andre dykkeklubber havde deres egen grillfest. Men mens festen var pa sit hoejeste sad jeg laengst ude paa baadbroen og snakkede med en fyr fra Texas, som er "Bush-suporter". Da vi pludselig saa en "spotted eagleray" (dette er en stor fladfisk som svoemmer paa en speciel maade, saa det naermest ser ud til at den basker med vingerne) komme op under baadbren. Den var godt 1 m. fra "vinge-spids" til vingespids. Og fra snude til hale omkrin 1,5 m. Folk stroemmede ud paa broen for at se den, men vaek var den. Godt 15 minutter senere kom den tilbage igen. Det var et fantastisk syn da den svoemmede under den oplyste baadbro. d. 24. nov. '05 - Utila Saa er vejret endelig blevet kanon her paa Utila i Honduras... Vi har haft 4 dage med konstant regn, men endelig kom vi ud paa det aabne hav for at dykke, men inden jeg kommer til det, maa jeg hellere starte en uges tid tilbage, for det er jo et paent stykke tid siden, at jeg sidst har skrevet noget... D. 13. novenber, var Sarah og jeg inde og se ruinerne i Copan. Der er gamle Maya/ruiner, med masser af skrifttegn, hvilket vi ikke havde set i Tikal, saa det var en utrolig anderledes by, at se. Dog kunne jeg meget bedre lide Tikal, men den tur bliver ogsaa utrolig svaer at slaa.
Dog saa vi nogle utrolig flotte papegoejer, som floej rundt i det fri... Fantastisk dyreliv, og om aftenen fik vi et festmaaltid, som blev kokkereret paa min Trangia. Menuen stod paa Planteens (en slags bananer, som man steger paa en pande, Boenner, Ris med pebber, tomat, loeg og hvidloeg. Dessertenvar dog ikke saa eksotisk, men blot nogle chokolade kiks. Dagen efter pakkede vi vores tasker og tog afsted tidligt mod La Ceiba, hvor vi tog en baad til Utila. Turen med baaden var rimelig haard, og jeg var lige veed at blive ramt af en braekklat fra det oeverste daek, men en venlig gut fra Honduras fik mig vaek fra stroemmen af vormitus. Det viste sig at vaere den sidste baad, der sejlede til Utila de naeste 4 dage. Vejret tog nemlig en dramatisk aendring og alt trafik til og fra oeen blev stoppet. Vi sad midt i en tropisk storm, mens vi brugte de foerste dage paa at gaa til teori hos dykkerskolen Utila, havde vi intet at give os til de naeste par dage, saa vi gik i gang med at drikke rom med de andre, som bor paa det samme hotel - Lona Vista. Hiva, Anhel og Gustabo. En dag drak vi over 3 liter rom. Sarah og jeg var ved at Det er kort og godt FANTASTIK. At svoemme rundt og se koralrev dukke op med masser af eksotiske fisk, som legende svoemmer rundt. Skildpadder der stirrer en dybt ind i oejnene. Og de mest utrolige farver man kan forestille sig som pryder rev efter rev og fisk efter fisk. Det at vende sig til, at man kan traekke vejret under vand i en dybde af 18 meter er uvirkeligt, men naar man endelig giver sig tid til at slappe af og kun kan hoere lyden af sin boblerne, der kommer ud af sin regulator, er man i en anden verden. Man mister fornemmelsen af tid, og naar instruktoeren siger man skal til og op af det 27 grader varme vand. Foeles det som om man foerst lige er startet. I virkeligheden har man vaeret under vandet i mere end 50 minutter...
Min uldne sweater har ogsaa vaeret i brug... Det er nemlig en smule koldt, naar man kommer op af vandet, og man staar i sin vaaddragt, mens vinden blaeser. Havde aldrig troet jeg skulle blive noedt til at tage min uldnesweater ude paa det Karibiske hav. I aften er der dock-party hos Alton's, som er den skole jeg er ved. Glaeder mig til at tage afsked paa den gode maade med de venner, som jeg har faaet her. Sarah og jeg forlader Utila paa Loerdag. Har ikke mere tid, men billederne er paa vej... d. 12. nov. '05 - Copan Ruinas
Stemningen naaede uanede hoejder allerede ved 6-tiden dansede folk paa borderne. Dette skyldes hojst sandsynlig Happy Houren fra 5-6, hvor en Cuba Libre kun kostede 5 Q... Svarer ca. til 3,75 kr. Alle morede sig gevaldigt, og jeg vaagnede paa en Naa men vi havde det sjovt. Naeste dag gav Rusty og Jan, som er arbejder paa Iguana mig en T-shirt med stedets logo, saa jeg altid har et minde derfra. Det var flink gjort af dem. I torsdags skete der noget maerkeligt noget... Jeg kunne ikke finde mine sko. Onsdag aften havde jeg glemt at tage dem med ind, og naeste morgen var de pist vaek. Paa det tidspunkt, var jeg sikker paa, at det sikkert var nogle ef drengene, som Cameron koeber sten af, der havde taget dem. Hele dagen rendte Abenbart havde en af de ansatte fundeet dem om morgenen og stillet dem til side uden at taenke mere over det resten af dagen, og da Dave saa var begyndt at spoerge ud til om folk havde set mine sko, var arbejderen kommet i tanke om det. I gaar rejste vi det meste af dagen, foerst med en baad, saa en pick-up Naa, men jeg tror jeg vil hente mine ledninger til mit kamera saa jeg kan faa lagt nogle billeder ind til jer. Det er jo ogsaa ved at vaere noget tid siden jeg har faaet gjort det. Hold jer munter. d. 8. nov. '05 - Santa Cruz P.t. er jeg et rigtig dovendyr... Jeg bruger det meste af dagen paa, at ligge i en haengekoeje og se udover "Lake Atitlan". Soen er omgivet af vulkaner og smaa byer, saa det er en oase for sig selv. Dyrelivet er fremragende, hvor "Praying Manters", eksotiske sommerfugle, gekoger og farverige fugle deler min hverdag paa verandaen. En dag da jeg laa og laeste stille og roligt floej en Praying Manter hen og landede paa min haengekoeje... Jeg nyder disse oplevelser sammen med Darcy (en gut fra New Zealand), Sarah og Tello. Det sted vi bor er ren hygge, hvor folk er utrolig venlige, og stedet bliver styret af gensidig tillid. Det vil sige at man blot skriver op, hver gang man tager en kop kaffe, en oel eller hvad det nu er man behoever. Der bliver afregnet naar man forlader stedet, men saadan som naturen og omgivelserne er her, kan det sagtens vaere at jeg bliver her i laengere tid... Saa goer det jo heller ikke noget, at jeg har moedt en soed hollaender (Hun er fra Groningen - det ved Harald vist nok hvor ligger), som arbejder her...
Stedet er uden elektrisitet, saa vi bruger en masse olielamper og sterainlys, som giver en helt unik atmosfaere. Jag har faaet laest "The Da Vinci Code" faerdig, og er gaaet over til en gang "Forgotten Realms" ;). Lidt af et genre skift, men det skal jo ogsaa til en gang i mellem... Billederne kommer igen en gang senere, da jeg har glemt kablet i den traehytte jeg bor I, men de kommer. For at komme rundt her, er det ikke laengere overfyldte busser vi koerer med, men overfyldte baade, som raeser afsted paa soeen. Det var jo for oevrigt her, at en af byerne blev volsomt ramt af mudderskred, og det kan man tydeligt maerke paa lokalbrfolkningen her. Turisterne svigter ogsaa stedet lige i overblikket, men det goer bare min oplevelse det mere interessant. Det er meget nemmere at forhandle priserne paa de ting man koeber. I dag blev jeg noedt til at koebe et baelte, da jeg har tabt mig omkring 15 kg. og er godt traet af at mine bukser konstant glider ned. For 30 kr. fik jeg et baelte, som er haandbroderet i flotte farver, som viser de forskellige vulkaner rundt om soeen. Baadturene er ogsaa utrolig sjove og der er fart over feltet. Humoeret er hoejt og saa goer det jo ikke noget, at det er billigt... Jeg betaler ikke mere end 16 kr. for min seng pr. dag. Og en 3 retters god aftensmad er ikke mere end 30 kr. Kunne sagtens blive her og flade ud i noget tid. d. 6. nov. '05 - Xela Saa er jeg tilbage i gode gamle Xela, hvor "Las Amigas" (et Hostal) er blevet mit tilholdssted i byen. Den seneste uge har vaeret utrolig afslappende, jeg har dasset i haengekoejer paa bjergskolen ude midt i Gautemalas natur omgivet af "wildlife" og hyggelige mennesker. Har faaet laert en del mere spansk, og spist mad ved en af familierne i landsbyen. De sjove sammentraef fortsaetter med at ske... Om aftenen (da Sam og jeg var ankommet i Xela) da jeg laa og sov blev jeg pludselig vaekket af en meget glad og smaa beruset mand. Det var Miguel vi delte rent tilfaeldig vaerelse sammen. Han skal ogsaa til Honduras nu her, saa vi loeber no ind i hinanden igen...
En aften hoerte vi en forfaerdelig larm komme fra en landsby i naerheden, og efter en time, besluttede Sam, jeg og Rachel at gaa hen for at se hvad det var. Det viste sig at vaere en kult, som var i gang med at praedike, klappe, synge om at falde om paa jorden og spralle... Vi blev der og klappede med i 5 min. hvorefter vi gik. En maerkelig oplevelse, men meget grineren bagefter... Det blev ogsaa paa bjergskolen, at jeg oplevede mit foerste jordskaelv. Det var kun et lille et, men det varede omkring 10 sek. Som altid maa I vente lidt paa billederne, klokken er 10:10 her soendag, og jeg regner med at tage en bus inden laenge til San Pedro. Inge skal blive her i Xela en uge mere, men jeg skal moede Sarah og Tello (en finsk pige, som jeg moedte i min sidste uge paa PLQ for godt en maaned siden). Ha' det muntert i DK. Haaber det ikke er alt for graat derhjemme. d. 30. okt. '05 - Xela Saa er jeg igen tilbage i Xela vi er lige ankommet (Sam og jeg). Vi havde ellers planlagt at vaere paa bjergskolen nu her, men vores bus fra Coban koerte ind i en lastbil saa vi maatte vente til der kom en ny bus vi kunne rejse videre med. Der kom en bus, og jeg og en australier der hedder Steve hoppede om bord pa bussen. Selvfoelgelig begyndte den at koere foer nogen af de andre naaede ombord. Sarah (en pige jeg moedte i Semuc - Hun har rejst rundt nu med rygsaek i 4 aar) havde godt nok stillet sin rygsaek ombord, men naaede ikke selv med bussen. Men vi loeb ind i hinanden igen, sa hun kunne fa sin rygsaek. I morgen tager jeg op paa bjergskolen, saa der bliver ikke skrevet noget paa siden den naeste uge. Ligesom jeg heller ikke har faet skrevet i den sidste uges tid. Sam var lige ved at blive overfaldet af 2 fyre med en machette inde i Guatemala City, som lige havde overfaldet en anden fyr, men han er jo en stor fyr og kunne let skreamme dem vaek.
Vi tog fra Antigua og selvom politiet stoppede os 4 gange paa vej til Flores/Tikal slap vi igennem. For ikke saa lang tid siden var der en fangeflugt fra et af de mest sikre faengsler de har her i Guatemala 19 forbrydere, som hvis nok alle sidder paa "Death row", der undslap og p.t. har de kun fanget 2. Naa men vi ankom godt til flores, hvor vi indlogerede os hos Los Amigos. Et rigtig fedt sted med haengekoejer, katte, hundehvalpe, hoens og papegoejer. Ligeledes er der rigtig mange backpackers der kommer her, saa folk "where all on the same level". Rigtig god atmosfaere og ren hygge. Fik ogsaa byttet min bog (Ken Follet - Code to zero) med "Da vinci mysteriet". Saa den er jeg godt i gang med.
Naeste dag gik vi rundt i Flores (Sarah og jeg), og hvem loeber vi ind i... ingen ringere end Charlotte. Hun havde vaeret her et par dage, men hun havde allerede set Tikal, saa hun tog ikke med. Tikal var noget helt helt specielt. Det er naermest umuligt og forklare den virkning stedet har paa en. Man bliver noedt til at opleve det. At gaa rundt midt inde i junglen og se paa alt det natur og wildlife, og pludselig dukker der kaempe formationer af templer, pyramider, og de er der i massevis. Vi tog til Tikal klokken 14:00 fordi vores billet derfor ville gaelde til naeste dag. Taskerne var pakket med broed, tun, peanutbutter og syltetoej - soveposen var De er aabenbart i gang med at renovere tempel 4, saa paa den ene side var der den ringeste stige, jeg nogensinde har set, men fristelsen for at komme hoejere op paa templet var for stor saa vi kravlede alle op. I loebet af natten var der simpelthen saa mange stjerneskud, og jeg har aldrig set stjernerne saa klare foer. Naah ja Sam og jeg kravlede ogsaa op af stilladset, som arbejderne havde bygget, og som noget helt ekceptionelt kom vi til at side paa toppen af tempel fire, og kunne se ud over hele junglen. Mens vi sad der, saa jeg det stoerste stjerneskud, som jeg har set. Naar man har oplevet en nat i Tikal kan man virkelig forstaa, hvorfor naturen facinerede mayaerne saa meget. Aber der svinger sig i traerne. Jeg kunne blive ved med at skrive om det. Foreksempel om morgenen da vi ventede paa solopgangen kunne vi hoere guiderne foelge turisterne op til tempel 4 for at se solopgangen. Meget grineren naar man taenker paa at de hver har betalt 60 kr. og vi sidder lige ovenover dem i vores soveposer og har en endnu bedre udsigt. Da vi skulle ned fra templet, ventede vi til der ikke var nogen under os. Vi kravlede ned af stigen, men i stedet for at tage trappen ned, havde vi fundet et reb, som arbejderne paa templet bruger til at komme op og ned af. Saa i stedet halvvejs rappellede vi de sidste 40 meter ned. Hele dagen var vi i ren ekstase over hvad vi havde oplevet, og tidlig fredag morgen tog vi til Semuc. Stedet er beroemt for sine vandfald, grotter, floder man kan svoemme i, en bro der er 12 meter over vandet, som man kan hoppe floden fra og saa ligger det udenfor landslov og ret. Den foerste aften vi kom skete der godt nok noget vaere noget. Vi startede med at svoemme rundt i floden, og pludselig var Sam vaek. Vi
Desuden var vandfaldene i Semuc en fantastisk oplevelse. Der er en masse smaa soer, som man kan svoemme rundt i og hoppe fra den ene soe til den anden fra smaa klippe fremspring. Kunne sagtens have brugt en dag mere der. Billederne kommer senere, har ikke tid til at ligge dem paa, men glaed jer til dem. De er alt for gode. d. 24. okt. '05 - Antigua Ja det har jo vaeret et godt stykke tid siden, at jeg har faet skrevet her paa siden. Det er der flere grunde til. 1. Internet er utrolig dyrt i Cuba. Det koster min. 6 $ i timen. 2 de koerer med windows 98, og en aeldgammel explorer, saa jeg har heller ikke kunnet tjekke min mail, og for det 3. har ¨b-one¨ vaeret ved at opddaterer deres hjemmeside... Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde - men here goes... Charlotte og jeg ankom til Cuba sent om aftenen d. 3. okt. Inden da havde jeg jo for jeg ved ikke hvilken gang blevet kaldt ind til siden inden vi gik ombord paa flyet, hvor sikkerhedspersonalet gennemroede min taske. De var aabenbart sikker paa jeg havde en kniv i den, hvilket jeg selvfoelgelig ikke havde. Naa men i den cubanske told blev vi stoppet fordi vi ikke havde noget visum... De ville ikke lukke os ind i Cuba. Magen til moej... Vi havde udtrykkeligt spurgt Cubana om at koebe et Visum af dem, men de havde sagt til os at det ikke var noedvendigt for os (som du senere vil finde ud af, har jeg ikke haft andet en problemer med Cubana). Naa her stod vi paa graensen til Cuba og var endelig naaet saa langt, og saa kunne vi ikke engang komme ind. Efter noget ventetid blev vi gelejdet hen til en aeldre og meget striks dame fra militaeret, hvor vi blev krydsforhoert. Hun lavede et visum til os. Bagefter blev jeg kaldt ind til en anden militaer mand, som blev ved med at spoerge mig om hvilket fly nummer jeg var ankommet med. Problemet var at min billet jo ikke passede med det fly som var ankommet fra Guatemala. Jeg havde ingen anelse om hvilket nummer flyet havde, og d Naeste dag tog Charlotte og jeg paa sightseing i Cuba, hvor vi besoegte Placa de la Revolucion, Museo de Marti og Colon, som er en gammel og meget smuk kierkegaard i Havana. Eftermiddagen skulle egentlig bare gaa stille og rolig. Varmen havde virkelig ramt os begge, men Bagefter havde jeg taenkt mig at gaa hjem saa Charlotte og jeg kunne gaa ud og faa noget at spise. Paa vejen ville jeg gaa langs Malecon (en lang strejkning langs vandet), men paa vejen moedte jeg en cubaner, som inviterede mig paa rom. Jeg endte hjemme hos hans familie og sad og drak lidt rom sammen med hans broedre, faetre og onkler. De er jazz musikere og havde faktisk spillet i Koebenhavn engang. Navnet paa gruppen braendte sig ikke lige fast saa jeg kan desvaerre ikke huske det. Bagefter gik jeg rundt langs Malecon med Felix, som fortalte mig lidt og hvert vi drak en oel paa en billig cafE og da han hoerte at jeg var laerer og underviste i samfundsfag, spurgte han mig om jeg ville opleve noget, som turister normalt ikke saa i Havana. Allerede der havde han fanget min interesse. Felix er nemlig laege paa et af de finere hospitaler i Havana, men hans far laa paa et af de mange offentlige hospitaler. Vi gik derhen, og jeg har aldrig set et saa beskidt hospital foer. Paa hospitalet var der ikke engang ansat en doktor, og folk blev bare stuvet ind i nogle baase, hvor de ventede for at se om de fik det bedre eller vaere. De fik kun en lille smule morgenmad ikke noget om eftermiddagen eller om aftenen, medmindre familien bragte noget til dem. En speciel oplevelse. Jeg gav Felix lidt penge, saa han kunne koebe noget mad til sin fatter. Naeste dag tog vi til den gamle del af byen og vandrede rundt og saa alle de ting man skal se. Der var nogle rigtig fede cafeer. Og ¨museo de la revolucion¨ var en kaempe oplevelse at se.
Bilerne her i Cuba er jo ogsaa noget for sig selv, og i den gamle bydel cruisede fyrene rundt... I de cubanske gader spillerne boernene baseball i stedet for fodbold og 70 aarige damer gaar konstant rundt med en cigar i mundvigen. Alle proever at saelge cigarer til dig. Naa men om eftermiddagen skulle vi finde en bus til Trinidad, som ville vaere vores naeste stop. Paa rutebil stationen stod jeg i koe og ventede paa at det blev min tur, og en fyr kom op til mig og spurgte om jeg skulle til Trinidad? Jamen det skulle jeg jo og han fortalte mig at jeg kunne tage en taxi for den samme pris som bussen kostede, og den ville endda komme og hente os ved det hus hvor vi boede og koere os til en hvilken som helst adresse i Trinidad. Fedt. Det tog kun 3 timer i taxa hvorimod det tog 6 timer i bus. Naeste dag tog vi taxaen til Trinidad og brugte det meste af dagen paa at gaa rundt og se paa byen.
I huset var Alex og Marius fra Italien. Hyggelige gutter, som vi hang ud med i Trinidad. Om dagene var vi ved stranden og om natten (selvom det oes regnede) gik vi byen, hoerte live musik spille op til salsa, danse og feste. Her i Trinidad har jeg ogsaa haft min foerste salsa time. Madamen i huset kendte nemlig en salsa laerer, som var ovre og undervise os alle fire i salsa. En aften skete der et utrolig sjov sammentraef. Det er en lille verden vi lever i, for paa "casa de la musica" moedte vi Rachel. Hun havde pludselig faaet den ide, at hun ville til Cuba. Alletiders at loebe ind i hende igen. Lige nu er hun faktisk i Guatemala igen men, hun er paa vej til Nicuragua for at moedes op med Kate.
Aftenerne her i Trinidad er utrolig smukke, naar det altsaa ikke regner. Det hus vi bor i er i to etager, hvor der paa den oeverste etage gyngestole, og borde ude paa en terasse. Her er virkelig smukt og strandene er kanon hyggelige. Skal dog passe paa ikke at blive skoldet, og Charlottes bukser blev da ogsaa stjaalet fra stranden en af dagene. Naa men aftenen efter at vi havde moedt Rachel, loeb vi ind i to englaendere Gary og Adreana, som det viste sig vi ville komme til at bruge lang tid med.
Sammen med dem tog vi til Santa Clara og saa "Monumento de Che", dassede den ud paa strandene og lavede balade om aftenen. En aften Charlotte og Adreana blev enige om at rejse til Mexico, saa Charlotte brugte de naeste dage paa at faa aendret sin billet, saa hun kunne komme afsted fra Cuba d. 14. okt.
d. 15 oktober tog jeg en bus til Veradero, men inden da skulle jeg da lige naa at opleve, at en sikkerhedsvagt ved et af de store rejseselskaber, var ved at saelge mig en plads i en privatbil. De fleste her i cuba proever jo bare at faa fat i nogle penge fra dig paa den ene eller anden maade, og det kan maerkes meget mere, naar man bare rejser alene. Veradero som var mit naeste stop var strande, discoteker og et stort turist marked, hvor der var mange cubanere paa ferie. Strandture kolde oel og koenne piger...
D. 18. tog jeg en bus til Havana, hvor jeg egentlig bare havde planlagt jeg skulle have et par stille og rolige dage inden jeg skulle med flyet til Guatemala og moedes op med Sam og Sarah, som jeg rejser med nu her i Guatemala, men d. 20. da jeg tog ud til lufthavnen havde Cubana, som det eneste selskab, valgt at aflyse 2 fly et af dem var mit til Guatemala. Cubana ville ikke betale for mit ophold de ekstra dage i Havana og de kunne ikke fortaelle mig om hvornaar der gik et fly. Et par dage med at gaa frem og tilbage mellem den danske ambassade og Cubana, var det eneste de kunne tilbyde, saa mit ophold blev forlaenget 3 dage. Moej elendigt for mine planer, og jeg havde ikke andet end problemer med de Naa, men jeg fik tid til at ryge nogle cigarer og snakke med andre turister og blive bestjaalet Gorm´s hat og 20 $ en dag paa gaden af en fyr der lige kom forbi, og syntes den hat skulle tilhoere ham. Naa men heldigvis ankom jeg til Guatemala i gaar, moedte op med Sam og Sarah. Sammen rejser vi til Flores for at se Tikal i morgen, og videre rundt. Sam (ven fra sprogskolen) skal nemlig ogsaa paa sprogskole paa "Bjergskolen" her om en uge, saa vores planer passer fint sammen. I gaar aftes loeb jeg tilfaeldigvis ind i Inge (veninde fra sprogskolen). Det var lang tid siden jeg havde set hende, og det godt at se hende frisk for en gangs skyld. Sidste gang jeg havde set hende, havde hun en allergisk reaktion til et eller andet herovre, og det endte jo med, at hun besvimede. Hun skal lave frivilligt arbejde i Xela de naeste 2 uger, saa loerdag om 2 uger vil vi moedes i Xela og rejse til en soe og bruge nogle dage der inden hun skal moedes med en veninde i Antigua. Naa det er ved at blive sent og jeg vil til og hjem til "Internacional Mochilero" og lave noget aftensmad sammen med Sarah. Vi skal ogsaa have lavet madpakker til i morgen, da det er en 12 timers bustur. Der er godt nok et rejsebureau her i Antigua som kan skaffe os til Tikal for 25 $ i en 1. kl. bus, men vi vil hellere tage et par "Chicken bus", og spare en 10-15 $ Der bliver ogsaa rig mulighed for at snakke spansk med de lokale. |
Dagen i dag boed paa en hidtil ukendt sportsgren for mig... Sammen med 7 andre fra Hostal "Big Foot" drog vi ud paa en haesblaessende koeretur klokken 7 om morgenen. Bag paa ladet af en 4 hjultrukket lettere ramponeret bil. Begav vi os afsted mod Carro Negro, som er en megt ung og sort vulkan. Selve vulkanen har kun eksisteret i godt og vel 150 aar, og saa er den kulsort. Vulkanen bestaar af sortesten, som veksler mellem at vaere paa 200 kg, og sandkorn. Efter at vi havde besteget vulkanen var det tid til at finde ud af om denne sport var noget for mig. 
som jeg har skrevet foer, saa bliver det mere eller mindre til hverdag at sige goddag og farvel til personer man moeder. Sarah og jeg havde dog rejst sammen i over en maaned, og naar man rejser sammen knytter man sig hurtigt til hinanden. Naa, jeg ser hende nok i Bolivia igen. Hun starter i Buenos aires, og bevaeger sig nord paa, og jeg starter min tur i Sydamerika i Eucador - Quito og begiver mig syd paa. Saa vores veje krydses hoejst sandsynligt i Bolivia. Jeg har vaeret i gang med at undersoege mulighederne for at naa til Eucador i dag. Det ser ud til at jeg kan tage et fly d. 7. dec. fra San Jose i Costa Rica for 2374 kr. Men jeg kunne ogsaa vaelge at tage hele vejen til Panama og sejle til Colombia. Det vil spare mig godt og vel 1000 kr. Men til gengaeld vil jeg ikke lave andet end at rejse de naeste 3 uger...
blive mere og mere irriterede paa det forbandede vejr, og vejrudsigterne tegnede ikke til at det skulle aendre sig det naeste stykke tid, men pludselig stilnede det af, og endelig kunne vi begynde paa det vi var kommet for, nemlig at dykke...
Idag forlod Sarah og jeg Guatemala og rejste ind i Honduras. Vejret er ustyrligt varmt, og hjernen fungerer ikke helt optimalt, da den stadig er ramt af nogle efterveer fra i loerdags. I loerdags var der kaempe fest hos Iguana, hvor alle gutterne skulle have kjole paa, og alle pigerne skulle klaedes ud som fyr. 
balkon stadig i foert min kjole. Havde gevaldigt ondt i knaene, hvilket var paa grund af, at jeg havde lavet "ormen" lidt for ofte ifoert min groenne kjole... Et syn for guderne... 
jeg rundt og ledte efter minne sko, men vaek var de... Naeste dag tog vi til et marked i en lille by i naerheden, og da jeg kom hjem til Iguana var det foerste jeg saa Sarah, der gik rundt med mine sko paa.
skifter til en chicken-bus og endnu en, saa en taxa, hvorefter vi tog en bus. Det er godt, at man mere eller mindre har laert at prutte om prisen paa komando, for jeg slap med 70 Q (ca. 55 kr) for hele turen. Det er ikke galt naar man rejser med 6 forskellige former for transport. Vi brugte godt og vel 9 timer alt i alt i gaar paa at rejse. Jeg gik til ro klokken 8 og sov til 8 naeste morgen. Det er lang tid siden jeg har haft 12 timers soevn.
Paa bjergskolen er det meget anderledes end PLQ (skolen i Xela) i Xela. Familierne, som jeg spiste mad med hos, har ikke noget komfur. Saa alt mad bliver lavet over baal, de bor i smaa skure, som er lavet af "boelge metal" og har som regel kun et rum, hvor hele familien sover, spiser og ser fjernsyn (sort-hvid) + et koekken. Familien jeg boede hos var utrolig venlige, og under hoejtiden "Dia de les muertes" (De doedes dag). Blev der serveret et festmaaltid af guatemalesisk standard. Selve skolen mindede om et hippie kollektiv, hvor vi boede i "dorms" af 4 og spansktimerne foregik i smaa hytter, som var bygget af palmeblade og en slags bambus. Fed atmosfaere. En aften besoegte vi byens "ungdomsklub" og for foerste gang nogensinde proevede 
boernene at danse limborock. Meget underholdende og meget anarkis-tisk c",). En ting er at proeve at have overblik over 50 boern i Danmark, naar de skal laere en ny aktivitet, noget andet er naar det gaelder 50 boern i Guatemala, som kun snakker spansk ;). De havde det i hvertfald sjovt, og det havde vi ogsaa.
selvfoelgelig ogsaa med, for planen var jo at sove inde i selve parken (selvom det er strengt forbudt) ovenpaa et af templerne. Vi vandrede rundt i parken for at finde et godt sted at sove, og pludselig staar vi foran tempel 4, som er det hoejeste tempel i Tikal. Da vi havde klatret op paa platformen, som turisterne maa vaere paa, opdagede vi, at der ingen vagter var, saa vi klatrede om paa bagsiden af templet, hvor vi saa solned-gangen. Pludselig hoerte jeg nogle stemmer snakke paa spansk, og paranoiaen begyndte at sprede sig i mellem os. Efter en time vovede vi os rundt til den anden side af templet, og opdagede, at vagterne ikke var der mere. 
troeee alle, at han var gaaet op, men da vi opdagede, at han ikke var i vores hytte, og at hans haand-klaede og toej stadig var nede ved floden, begyndte panikken at spre-de sig. Natten faldt paa og det var baelgragende moert, og der var ingen Sam at se. Folk begyndte at gaa og lede efter ham med lomme-lygter og politiet blev tilkaldt. Da jeg er den person af alle dem, der var der, som havde kendt Sam i laengst tid, blev det min opgave at finde hans Pas og et godt billede, og tage med ind paa politi stationen og snakke med den Amerikanske ambassade. Ligesom jeg var klar til at saette mig ind i politibilen og tage med politiet ind paa stationen. Koerer der en pick-up op i indkoerslen og Sam hopper ud. I 3 timer har mande vadet igennem junglen i bare taer kun ifoert badebukser. Naar ikke at skrive mere om Semuc, da de er ved at lukke stedet, men det er en oase for sig selv. Grotterne er alt for fede, man gaar konstant i vand og svoemmer rundt med et stearinlys som det eneste lys i grotten. Kravler op paa klippefremspring inde i grotten og hopper ned i vandet inde i grotten. Klatrer op af vandfald, hvor man kun har et reb til hjaelp. At rejse rundt her i Guatemala er alt for fedt.
et gav bare gutten ekstra mulighed for at understrege sin autoritet. Naah men til sidst slap vi igennem. Da vi kom ud for lufthavnen blev vi moedt af en utrolig varme. Pludselig kunne man maerke at man var kommet til en tropisk oe midt i caribien. Selvom det var midnatstid, stod palmerne og straalede af sol og sommer - ved midnatstid ankom vi til den familie vi havde reserveret vaerelse hos.
Efter en masse god mad og hyggeligt miljoe tog vi afsted d. 11 okt. mod Santiago i en natbus. Naeste dag gik turistede vi den i Santiago. Flot by, hvor jeg opdagede de havde en udendors skakklub naer en park. Naeste dag besoegte jeg den og slog en af deres skaklaerere. Der jeg kom tilbage ved 6-tiden kom en ny fyr hen til mig og spurgte om jeg spillede skak. Han var amtsformand for skakklubberne i Santiago. Jeg svarede ja, og at jeg havde vaeret dernede og spille ved 1-tiden. Hans oejne lyste op, og han spurgte mig om det 
var mig, der havde slaaet Julio? Jamen det var det da. "Hey det er ham her der har slaaet Julio?" sagde han og vente sig om saa paa en anden mand. Der blev givet haand, og naeste dag var jeg ogsaa nede for at spille et par timers skak.
m. Vil aldrig flyve med dem igen, da jeg tror den eneste grund til at de aflyste flyet, var fordi der ikke var nok passagerer til at de gad og lette. Og de var ikke spor hjaelpsomme, kun arrogante idioter. Kan ikke anbefale dette selskab til nogen.|
¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ - Opslagsværk |
