|
¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ Hvem er vi? ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ |
|
|
|
|
d. 7. jan. '06 - Cuenca Noej hvor er jeg treat. De sidste par dage har vaeret ikke mindre end vidunderlige. Det var lige, hvad jeg traengte til at vaere ude i den frie natur langt vaek fra alt civilisation. Mens jeg var afsted moedte jeg faktisk ingen andre rejsende foer i dag, hvor jeg moedte et par fiskere, som var ude at fiske i soeerne. Cajar er en national park med rigtig mange soeer (over 250). Saa jeg naaede ikke at se dem alle ;). Landskabet er uvirkeligt smukt, hvor bjergene har en eller anden ungdommelig kraft over sig. Naa men maa helere starte med den foerste dag og gaa kronologisk frem.
Foerste dag, da jeg ankom ved "Refugio Cajar", var jeg lidt nervoes om de overhovedet ville lukke mig ind... Dagen foer havde jeg snakket med et par fra England, som havde givet mig den ene af deres kort, hvorpaa der stod, at man skulle medbringe kompas eller GPS. Hvor smart det er at vade rundt i en National park uden kompas og alene vil jeg ikke komme ind paa. Naa men dagen gik, og jeg blev mere og mere facineret af landskabet omkring mig, som hele tiden aendrede sig. Kunne dog maerke at hoejden ikke var med mig. Luften er utrolig tynd, og det selvom Cuenca ligger i en Hoejde paa knap 2,8 km. er det en del haardere gaa min. 10 km. i kuperet terraen i en gennemsnitlig hoejde paa 3.900 meter... Desuden er de stier, som man skal holde sig til stort set umulige at se, og derfor er der et hav af stier, som foerer i Dog kom jeg lidt til kort med campingpladsen, men fandt et fortraefelig sted, hvor der var en lille soe i naerheden , som hjalp mig med vand forsyningerne. Turen tog knap 5 timer. Naeste stod jeg op klokken 6:00 i haab om at kunne se en solopgang. Det var overskyet da det havde regnet det meste af natten, men teltet havde virket, som det nu skulle. Det eneste jeg havde frosset i loebet af natten var min naese. Der var ogsaa frost paa jorden da jeg vaagnede (husk paa at selvom Ecuador ligger omkring ekvator bliver det koldt i hoejderne). Naa men intet er bedre end en kop varm kaffe og en gang varm havregroed med banan, noedder og honning til at starte dagen paa (og faa varmen af). Slappede lidt af og laeste i min medbragte bog og studerede ruten for i dag. Den saa ikke saa slem ud. Hvis jeg tog afsted 9:30 ville jeg nok vaere fremme 15:00. Det var jo kun omkring 10 km. Saa 5-6 timer skulle der ikke vaere noget problem... Men saadan skulle det ikke gaa. Allerede efter den foerste km. opdagede jeg at jeg havde lang vej. Terraennet blev mere og mere bakket. Saa jeg fik at sande paa min egen krop, at der en kaempe forskel paa 10 km. i luftlinie og i virkeligheden. Jeg startede selvfoelgelig ved foden af et kaempe pas, som jeg skulle op af. Men hvad jeg saa da jeg naaede toppen var den skoenneste natur, jeg laenge havde set. Her gik jeg paa en naesten ikke eksiterende sti, med hoeje klipper paa min venstre side tildaekket af groenne planter og greas, og paa min hoejre side kunne jeg se 2 soer beliggende ca. 60 meter under mig.
Klokken var nu 14:00 og den anden dag praecis klokken 16:00 begyndte taagen (eller de lave skyer) at vaelte ind. Jeg havde stadig godt 4 km. at gaa endnu, men nu var jeg jo naaet op paa toppen af passet, saa det skulle da ikke vaere saa svaert - eller hva'? JEg var en smule udmattet, men med et smil paa laeberne, saa jeg satte tempoet op selvom min backpac foeltes en smule tung. For at goere en lang historie kort saa drejede jeg fortideligt til hoejre og maatte paa en tur der hurtig aad 3 timer (Og utrolig meget fysisk og mentalt energi) mere. Derefter ville jeg tage en smut vej, som ogsaa viste sig at vaere en omvej, men endelig 18:00 var jeg paa en fornuftig plads. I naerheden af vand igen og i lae for nattens storme. Turen tog godt 8:30 timer. Naeste dag saa det ud til at blive en rigtig nem dag, hvor jeg egentlig bare skulle finde "hoved-trailen", som de fleste folk gaar paa. Saa Naa men jeg naaede godt frem og sov paa campingpladsen ved siden af en gammel inkaruin. Om aften byggede jeg et baal, og lyttede til naturen. Sidste dag var en utrolig nem dag, hvor jeg faktisk ikke behoevede at bruge kortet. Hele stien var vel begaaet, selv om der var de forskellige mudderhuller hist og her - shit loobet toer for tid igen. fortsaettelse foelger... ...og den kommer her. Da jeg naaede til udgangen af parken, kom der en "Ranger" hen og ville se mine billetter. Jeg havde kun koebt for en overnatning, men han smilede bare til mig og sagde, at det var i orden. Tilbage i Cuenca loeb jeg ind i et par fra England, som jeg ikke havde set siden jeg var i Antigua (Guatemala). Det var spast og vi rejste sammen videre til Mancorra naeste dag. d. 3. jan. '06 - Cuenca Ja de billeder i saa fra Nariz del diablo, blev saa de sidste billeder, som der bliver lagt ind paa denne side med mit Sony cyber-shot... Jeg blev nemlig beroevet natten til nytaarsdag. Det hele startede ellers saa godt, jeg moedte 2 hollandske piger, som jeg havde surfet sammen med i Montanita, og senere da festen flyttede udd paa gaden moedte jeg et par hyggelige danskere fra Koebenhavn. Sammen tog vi til en koncert, hvor et Ecuadorisk boyband gav den gas paa scenen... Meget grineren og rundt omkring paa gader og straeder var edr liv og glade dage. Jeg faldt i snak med 2 piger fra ecuador, som syntes jeg var noget saa soed og laekker. Sammen gik vi lidt afsidiges for at snakke og drikke et par drinks. Pludselig blev jeg svimmel og det sortnede for mine oejne. Da jeg vaagnede igen, var det foerste jeg maerkede hvor koldt det var. Jeg befandt mig paa et sted, som jeg ikke havde set foer. Det eneste jeg havde paa mig var 2 $ (nok til at betale en taxa til Hostal El Monasterio). Jeg foelte mig utrolig maerkelig til mode... Og da jeg kom hjem til min seng sov jeg de naeste 12 timer. Da jeg vaagnede opfoerte min krop sig utrolig maerkelig. Jeg havde svedeture efterfuldt af kuldeshook, og foelte ingen sult hele dagen. Pigerne har med garanti puttet et eller andet i min drink, smit mig ind i en bil/taxa, hvorefter de har koert mig et sted hen. Hvorfra jeg ikke ville have noget andet valg end at tage hjem naar jeg engang vaagnede. Da jeg vaagnede manglede jeg mit kamera, mine briller, 20 $, min hat og lommekniven. I gaar gik det meste af dagen med, at gaa hele den bureaukratiske jungle igennem her i Ecuador for at faa en politirapport. Jeg blev noedt til at besoege 4 politistationer, for at faa de noedvendige stempler, og den sidste var lukket da jeg naaede frem til den. Ellers har kroppen opfoert sig utrolig maerkeligt (som om der er et eller andet inde i den, som den gerne vil af med, men den ved ikke hvordan...) og jeg har foelt mig tappet for energi. P.t. har jeg faaet koebt et par nye briller, som har en funktion, som jeg ikke har set foer i Danmark. De har nemlig tilhoerende solbriller, som "klikkes" paa med magneter. De ser faktisk meget smarte ud, men de er ikke ligefrem designer briller, som mine hidtidige briller var. Ellers har jeg faaet koebt et nyt kamera. Det blev ikke det samme kamera som foer, da det koster 300 $ mere hernede end i DK. Men det er et nydeligt Finepix paa stoerelse med en pakke cigaretter. I morgen gaar turen til en national-park. Jeg har koebt et let-vaegtstelt og en ny lommekniv, saa jeg tager paa camping de naeste par dage. Traenger til at komme lidt ud i naturen. Saa det bliver lidt svaert at komme i kontakt med mig. Selve nationalparken er stor, saa jeg vil proeve at fare vild, og leve i den vilde natur. Forresten mor, saa har jeg faxet politirapporten til skolen, men tag lige og giv lyd fra dig, saa jeg ved den er kommet frem. Ellers kommer fakturan fra "Nyt Syn" i Varde her en af dagene, og "Gouda" har lavet en journal til mig, saa det er vist bare og sende det ind til dem (husk policenr.) Ha' det godt alle sammen knus Per. d. 31. dec. '05 - Cuenca Det blev et kortere ophold i Riobamba end jeg havde regnet med. Da alle bjergbestignings guiderne holder ferie... Derfor brugte jeg tiden paa at spadsere rundt i byen og se paa hvad den havde at byde paa... Ikke meget, men der var en god spillebix, hvor computerspillene kun kostede 0,25 $ (i Danmark ville de samme spil have kostet 6 gange saa meget at spille) saa jeg brugte et par timer der. Et par af de lokale gjorde mig selskab i noerderierne saa det blev en spas aften.
Paa vej op til Riobamba faldt jeg i snak med 3 italienere. Dem har jeg rejst rundt med de sidste par dage, og jeg skal ogsaa moedes med dem her i dag. Sammen tog vi gaar paa en en togrute kaldet "Nariz del Diablo" (Djaevlens Naese). Og ligesom navnet antyder var det noget af en haard tur. Toget svajede hele tiden fra side til side, og naar man Turen var kanon, men man kan godt maerke at der er gaaet turisme i tog-ruten. Fx stoppede toget undervejs, saa man kunn tage nogle gode fotografier. Toget var fyldt med turister, og da vi var halvvejs bad togchauffoeren os om at skifte plads med dem der sad inde i toget, saa de ogsaa kunne faa lov til at ride paa taget af toget. Som i kan se paa billedet har jeg ogsaa langt om laenge faaet mig en ny hat. Den fik jeg af Ricky i Montanita. Ricky er jo ejeren af "Ricky´s Hostal" som jeg boede paa i Montanita. Han mente jeg blev nodt til at have en hat, og da han havde et par stykker som var blevet glemt af andre rejsende kunne jeg bare tage en af dem.
I gaar ankom jeg til Cuenca, som er et rigitg rart sted. Vejret er ikke helt i top, men man kan vel heller ikke forvente at man har solskin og 25 grader hverdag. Det hostal jeg bor paa er meget bedre end det jeg indlogerede mig ved i Riobamba. Her er der ikke brugte kondomer bag sengen, madrassen er en hel del bedre, der er varmt vand (hvilket egentlig ikke er saa vigtigt - man vender sig hurtigt til at tage kolde brusebade) ogsaa er der et koekken... Det sidste er nok det vigtigste, for det betyder, at jeg langt om laenge kan faa lidt ost igen uden at bekymre mig, om det kan holde sig i bunden af en rygsaek. Det er ogsaa 2 $ dyrere. Mit hostal i Riobamba kostede 3 $ og her er det 5 $.
Naa jeg kan se at solen titter frem, saa jeg vil ud og ga en tur i det gode vejr. Godt Nytaar til jer alle! d. 28. dec. '05 - Montanita Sidste dag i Montanita... I dag stiger prisen nemlig paa mit vaerelse fra 7 $ til 30 $... Saa det har jeg ikke lige raad til... Desuden er jeg ogsaa klar til at se en ny side af Eucador. Har heller ikke planlagt saa meget tid her, selvom der er masser af speandende ting at give sig til. I gaar blev jeg slem solskoldet i ansigtet... Men Sandar, Ruth, John og jeg morede os nu gevadigt i boelgerne. De er ogsaa lige begyndt at surfe, saa vi er paa samme niveau.
Her den anden dag var vi paa "disco" her i Montanita. DEt er foerste gang jeg har danset rundt paa et dansegulv hvor en blanding af techno og regae dundrer ud af hoejtalerne i mens der er et baal ikke midt i discoteket. Meget muntert c",). En bytur paa 5 timer loeb kun op i 10 $ (65 kr.). Hele dette miljoe der er omkring surfing kan godt blive en smule farligt i laengen tror jeg... Fest om aftenen og surfing resten af dagen, og hvis toemmermaendene er lidt for slemme dagen derpaa, kan man bare slappe af i en haengekoeje eller ligge og dase paa stranden... Det er sgu' lige til at overleve ;). d. 27. dec. '05 - Montanita Det var saa denne jul... Stille og rolig med en smule skandinavisk hygge... Svenskerne lavede glögg og jeg stod for at piske floedeskum til "Irish coffe". Det kan godt vaere en smule svaert, naar det eneste vaerktoej man har er en gaffel... Men fant heldigvis ud af, at hvis man haelder floeden ned i en flaske med skruelaag, og ryster flasken har man floedeskum i loebet af ingen tid. Selve min julemiddag lavede jeg selv. Det bestod af boenner med ris Ellers har jeg tilbragt en smule tid paa de forskellige bevaertninger om natten, og har surfet om dagen. Er godt i gang med at laere det, og kunne godt finde paa at tage en maaned ud af kalenderen paa et tidspunkt, og bruge noget tid paa at laere det... Det er hyleskaeg, og alt for fedt naar man endelig kommer op og ride paa en boelge, hvor man kan fornemme, at det er en selv der styrer breattet og ikke omvendt. Livet er nu dejligt. Isaer naar man giver sig tid til at proeve noget nyt og synes om det. Udover surfing gaar dagene sin vante gang med at jeg ligger langs i en haengekoeje og laeser i en bog. Nyder en kop kaffe og smaaflirter med kvindfolket.
I morgen tager jeg til en by i naerheden af Eucadors hoejeste punkt, som er en vulkan paa godt 6300 meter. Den er daekket af is paa toppen, men det skulle vaere muligt at bestige den med en guide, saa jeg vil proeve at finde ud af, hvor meget det koster. Ikke mere lige nu. Jeg er sulten, men kommer nok tilbage og skriver lidt mere senere... d. 24. dec. '05 - Montanita (Ecuador)
Det skal lige siges, at jeg var godt og grundigt udmattet... Natten foer havde jeg jo siddet i en bus, og ikke faaet ret meget soevn, og min overnatning i Panama havde heller ikke vaeret saa god. Tror kun jeg have sovet 6 timer i loebet af de sidste 2 doegn. Denne traethed, var hoejst sandsynlig grund til, at jeg kom til at gaa mod hoejre af en vej, hvor jeg skulle have drejet til venstre. Med al min oppakning kom jeg gaaende hen ad en gade, der ikke saa alt dor "turist-venlig" ud. JEg spurgte en aeldre herre om vej, og han pegede i den retning, som jeg var kommet fra. Da jeg havde gaaet blot 100 m. kunne jeg hoere en mand pifte efter mig laengere fremme. Han stod bag et vindue og signalerede kraftigt til mig, at jeg skulle vende om. Jeg undrede mig over hvorfor, og stoppede op og signalerede med mit kropsprog, at jeg ikke forstod hvorfor. Igen signalerede han endnu mere kraftigt til mig om at jeg skulle vende om, hvorefter han foerte sin haand op til halsen og med fladhaand og tommelfingeren mod struben bevaegede han sin haand henover halsen (det internationale tegn for overfald/doed). Og pegede hen ad den gade, hvor jeg var kommet fra for blot 30 sek. siden. Jeg toevede en smule, men da han igen kraftig gestitulerede til mig, at jeg skulle vende om, drejde jeg rundt, og skyndte mig den anden vej med hjertet oppe i halsen... Jeg gik en lille omvej, og naaede hen til bus terminalen. Koebte en billet til den foerste bus ud af Quito mod Puerto Lopez, og er nu i Montanita... Det var en natbus jeg koerte med, og jeg skulle skifte bus klokken 06:10, saa dagen i gaar brugte jeg ikke paa andet end at restituere. Jeg bor paa et hostel ved navn "Rickys Hostel". Han er surfer, og atmosfaeren er meget "Laid back". Kan stadig maerke en smule af treatheden, saa i dag kommer nok til at gaa mest med at slappe af ved stranden, og se paa alle surferne, som farer afsted paa boelgerne. Maaske faar jeg lyst til at tage en dukkert. Paa hostellet er jeg faldet i snak med en gruppe svenskere, de er meget underholdende og sammen skal vi nok finde paa et eller andet i aften. Der er ogsaa 3 tyske piger, som er foedt heldige, saa hvem ved hvad natten vil bringe ;). Det er jo kun jul en gang om aaret. Naa ja den stoerste forandring er nok, at jeg har barberet alt mit skaeg af. Det sker jo engang i mellem, og i gaar fik jeg saa lyst til det. Jeg tog ikke tid paa det, men jeg tror det tog over en time... Jeg havde ikke andet udstyr end verdens mindste rejse saks til at klippe sytraade, og en engangsskraber, som jeg havde brugt et par gange foer c",). Alt er godt, selvom det ikke ville goere noget hvis solen tittede frem. Det er kun omkring 24 grader i dag... Haaber alle faar en god jul fyldt med hygge. Jeg vil ned til starnden og ligge og dase lidt med en bog og hoppe en tur i boelgen blaa. d. 21. dec. '05 - Panama City Saa er alt lykkes!!! Hvad angaar min rejse til Eucador. I loebet af de sidste 24 timer er jeg naaet til Panama city og har faaet booket en billet til i morgen mod Eucador. Det er heller ikke lykkes uden held, men naar man soeger heldet faar man det jo ogsaa (engang i mellem... isaer naar man hedder Per c",)... Arhh troede lige jeg skulle opleve en jul uden "White X-mas".... Men nej pludselig dundrer den lyriske kvalmende sang ud af mit "Head-set, som er indstillet paa P3... Naa men tilbage til, hvad der skete i gaar. Kort tid efter, at jeg havde nedfaeldet mine oplevelser i Nicaragua. Tog jeg paa indkoeb og derfra en lille taxa tur til busterminalen. Jeg ankom ved 11-tiden, og stod i koe i godt 10 min. Koebte en billet og var i bussen da den koerte 11:15. Vidste dog ikke at den allerede koerte mod graensen klokken 11:15, saa det var foerste gang heldet tilsmilede mig. Anden gang var ved graensen til Panama. Jed havde lige faaet mit exit-stempel fra Costa Rica, og var officiel ikke laengere i Costa Rica, men da jeg ikke havde en afrejse billet ud af Panama, kunne jeg ikke faa et indrejse-stempel til Panama... Naa jeg befandt mig i ingenmandsland, og var ikke velkommen i Panama. Heldigvis ankom en Tica-bus fra Panama lige, som jeg var blevet afvist ved skranken. Jeg gik hen og snakkede lidt med chauffoeren, og han lavede en billet til mig fra Panama City og til San Jose 25 $ kostede billetten, men han forsikrede mig om, at jeg kunne faa 85 % af beloebet tilbage i Panama. Tilbage til Panama-skranke-damen, som stemplede mit pas, og endelig var jeg inde i Panama. Tog en bus til David, og derfra var der utrolig nok plads i en ekspres-bus til Panama City klokken 10:45. Jeg ankom i Panama 5:45, saa turen fra San Jose til Panama City tog 17 timer og 30 min. (man skal skrue uret en time frem i Panama). Det er 2 timer obg 30 min. hurtigere end Tica-bussen, som er en direkte bus fra San Jose til Panama City, og turen, som jeg tog, var ogsaa en smule billigere. Siden er opdateret med billeder nu, saa kig dig omkring og se lidt liv. Tjek ogsaa linket til sidste maaned (til Hoejre paa din skaerm) da der ogsaa er lagt billeder ind fra Leon. Glemte helt at fortaelle, at jeg faktisk har en Lonely Planet igen :). Emily skulle nemlig ikke bruge sin mere, da hun tager hjem til USA i dag, saa i foregaars fik jer hendes. Heldet foelger de heldige, eller hvordan er det nu ordsproget gaar ;) d. 20. dec. '05 - San Jose (Costa Rica) Tilbage i Costa Rica, hvor jeg i nat overnattede hos Pangea Hostel (igen en gang). Siden sidst har jeg vaeret rigtig meget paa farten, og turen er ikke slut endnu... Jeg haaber paa at fejre jul i Eucador, og har ikke et fly endnu ud fra Panama, saa det kan lige saa vel vaere, at det bliver i Panama, at jeg holder jul... Det betyder nu heller ikke saa meget for mig, da jeg ikke paa nogen maade er kommet i julestemning. Lige nu foeles d. 24. dec. bare som en hvilken som helst anden dag der er paa vej.
Paa Merida loeb jeg ogsaa ind i Emily en amerikaner, som jeg og James kom til at rejse rundt med de naeste 10 dage. Aftnerne paa merida gik med at sidde rundt om et baal, som vi lavede ude paa baadbroen, som var ved Merida. Ren hygge. Paa Ometepe tilbragte vi ogsaa en nat ved "Finka Madelena", som er en oekologisk bondegaard. Herfra tog vi ud i junglen, hvor vi havde hoert der var en "Rainbow Gathering". En Rainbow Gathering er kort beskrevet et moedested for hippier, hvor de kan slippe vaek fra hverdagens larm og leve nogle dage ude i modernatur og droemmer om et andet samdund. Vi var der kun en nat, Et stop ved Finka Zopolope, hvor atmosfaeren, stemningen og beboerne der, gjorde det til et sted, som jeg vil anbefale til alle der rejser til Ometepe. Kunne sagtens have brugt en uge der, men vi havde allerede planlagt at tage til San Carlos naeste dag. Da vi var paa vej ned til baaden skete der noget rigtig trals. Jeg glemte min "Lonely planet" i en butik, og da jeg opdagede det, var det for sent at vaenne om for at hente den.
Jeg havde haabet paa at jeg kunne naa til en bank i San Carlos efter vores 10 timers baadtur, men da vi naade i land klokken 6 om morgenen var der en baad, som forlod San Carlos en halv time senere mod San Juan Nicaragua. Vi maatte lave en hurtig beslutning, da den naeste baad foerst forlod stedet om 4 dage, saa vi hoppede ombord. Det skal lige siges, at paa dette tidspunkt befinder vi os godt og grundig i oedemarken af Nicaragua, og efter baadturen havde jeg, hvad svarede til 37 $ tilbage af kontanter. Turen langs floden var alt for fed. Dyrelivet var faenomenalt, og selvom turen tog 12 timer, saa vi stort set havde Sammen med 2 tyskere (som jeg faktisk havde delt "dorm" med, da jeg overnattede ved Merida) fandt vi et billigt hotel, hvor vi indlogerede os for 2 naetter. Naar man er i San Juan Nicaragua, foeler man virkelig, at man er i udkanten af verdenen. Der er ingen biler i gaderne, fortorvet er loeftet op fra jorden, da der er krokodiller der om aftenen, og den eneste vej vaek derfra er samme vej tilbage. Alt er dyrt, fordi det skal fragtes fra San Carlos, men alligevel har stedet en puls, som er meget anderledes fra andre steder jeg har vaeret (maaske fordi det ligger 12 timer fra alt...). Naeste dag ville gruppen ud at svoemme ved havet. Men da jeg ikke havde raad til at komme med dem, gjorde jeg det naest bedste, og svoemmede over floden (godt 150 meter), gik i land paa den anden side og vandrede igennem noget jungle (ca. 2 km.) om paa den anden side, hvor havet var. Derfra kunne jeg se "a jungs" og sammen tilbragte vi en dag ved stranden. Svoemmede selvfoelgelig tilbage, og da jeg gik i land var der faktisk en del lokale, der havde set mig. De kom hen til mig, og fortalte mig, at det var kun mig og en australier der havde vaeret der for 5 aar siden, som havde gjort det (af turisterne selvfoelgelig... de lokale goer det i ny og nae). En af de lokale var meget begejstret over det og blev ved med at sige, at det var "Fresh". Senere fandt jeg ud af, at det var fordi, at floden udover krokodiller abenbart ogsaa har friskvands hajer, og det havde afskraekket de fleste turister fra at svoemme i den...
Paa taget faldt jeg i snak med nogle amerikanere, som havde sejlet til San Juan i kanoer. Det havde tager dem 4 dage, men turen havde vist vaeret noget af et eventyr. 2 af dem Solnedgangen var ogsaa meget speciel. Saa snart solen var vaek var det insekternes tid til at regere floden. Floden var fuld af insekter, man kan ikke forestille sig det, men de var overalt paa hele floden i bogstavelig fostand en tyk mur, der var 2 meter hoej. Det var naesten som noget, der kunne havde staaet i biblen om de 10 plager. Turen tog 15 timer... og var som James sagde "That boat trip was savage". Han satte sig heller ikke op paa taget. Vi fandt et billig hostel, der var i et vaere "shit-holl", men da jeg ikke havde raad til andet var det fint. Paa davaerende tidspunkt havde jeg 14 $ tilbage. Tidlig op naeste dag og ned og staa i koe ved banken for godt en time, saa jeg er sikker paa at vaere den 1. til at faa haevet penge... Banken aabnede nemlig 8:30, og 10:30 gik baaden til Los Chiles i Costa Rica. Inden da skulle jeg ogsaa naa at faa mit stempel i mit pas, og faa trekket min bagage i graensekontrollen. Banken tog ikke imod visa... Oev Oev, saa jeg maatte haabe at jeg kunne naa til Costa Rica. Da jeg naaede til Los Chiles og havde betalt for at komme ind i Costa Rica, havde jeg godt 3 $ tilbage... Heldigvis var der en bank der, som tog i mod visa... Saa nu har jeg lidt at goere med igen. Mit kamera er ikke gaaet i stykker, men jeg har ikke vaeret i naerheden af internet i et stykke tid, og i dag har jeg ikke lige tid til at faa lagt billederne ind for den sidste maaneds tid. Regner med at naa til en graense by i dag ved graensen mellem Panama og Costa Rica. Pladserne i Tica-busserne (et internationalt busselskab, som koerer mellem hovedstaderne i Central-amerika) er optaget indtild. 31. dec. Saa jeg regner med at rejse med nogle af lokal busserne for at naa til Panama. Hold jeg muntre og tag lige og send mig noget sladder ;) Der maa da vare sket et eller andet ved de utallige julefrokoster I har vaeret til. d. 8. dec. '05 - Granada En statue af Jomfru Maria, fyrvaerkeri, med verdens vaerste sikkerhed, et band der spiller horn musik, en preast der snakker i en mikrofon og en kvinde der synger. Alt dette sker aabenbart samtidig naar Nicaerne fejrer d. 7. dec. En meget rodet forestilling, hvor fyrvaerkeri bliver affyret blandt publikum (Jeg blev selv ramt i hovedet af noget nytaarsskyts), og brandvaesnet starter deres sirener for at markere at de er i naerheden. Fest og balade goer alle glade... Saa jeg endte i byen sammen med Hermin og Kim. Kim og Hermin tog afsted i dag til Ometepe. Jeg skal moedes med dem derovre i morgen. Traenger ogsaa til at slappe lidt af paa en strand igen. I dag tog jeg til vulkan Mombacho, og besteg den. Det var vi Er en smule traet, men det er jo ikke noget nyt... Tror jeg skal bruge aftenen paa at slappe af foran fjernsynet. De sender ¨Lord of the Rings - Marathon¨. Og det er ogsaa noget tid siden jeg bare har haft en stille og rolig aften. Tror jeg vil lave nogle peanuts og saette mig ind foran fjerneren. I morgen gaar turen til Ometepe, der er ogsaa et par vulkaner, som jeg skal have kigget naermere paa. d. 7. dec. '05 - Granada Sejle i kajak, svoemme og slikke sol har vaeret dagens goeremaal. Soeen var rigitg laekker som altid. Jeg har brugt de sidste par dage sammen med 2 piger fra Holland (Kim og Hermin). De kender faktisk den anden hollandske pige, som jeg moedte i Lake Atitlan. Det er en af deres gode veninder som de skal fejre jul med... Jeg rejser nok rundt med dem til Ometepe, for de er meget u I gaar faldt jeg i snak med 4 gutter fra Schweiz. De har rejst fra Canada og til Nicaragua, og fortsaetter hele vejen til Argentina. De har kun afsat 3 maaneder til alt dette... Forstaar dem ikke de kommer ikke til at gaa i dybden med nogle af landene. Desuden laver de ikke andet end at sidde paa Hostellet og drikke oel dagen lang. De tager ikke engang ud og oplever noget. Men de er meget hyggelige Naa men i aften tager jeg ind til byen sammen med Kim og Hermin. Der har nemlig vaeret festival her de sidste par dage, og festen slutter i aften. Det er en festival til aere for Jomfru Maria, saa kirken har doegnaabent og der er statuer over det hele. Live musik og kolde oel i 25 graders varme. Det er ik' saa ring endda... Naa men maa helere faa smukeseret mig en smule. d. 6. dec. '05 - Granada Pyhh det har vaeret en haard dag i dag. Jeg stod op ved 6 tiden og fik pakket mine ting inden jeg vandrede ned og tjekkede ind hos Hostel Central. Bagefter tog jeg en bus mod Managua for at naa til Vulkan Masau. I bussen moedte jeg Edward en hollaender, som var ogsaa ville hen og se vulkanen, saa vi rejste afsted sammen. Tror vi hikkede omkring 20 km. I loebet af hele dagen, saa foedderne er rimeligt oemme, og da Nicaragua er lidt af et lunefuldt land, har jeg ikke vaeret i bad endnu. Granada har nemlig ikke noget vand p.t. Alle i byen gaar og venter paa vand. Byen har ikke haft noget vand de sidste 9 timer Vulkanen var aktiv og rigtig smuk, ellers er dagen gaaet med at socialisere sig med de unge rejsende, som er paa hostellet, det skal jo ogsaa passes. Desuden har jeg naaet at faa braendt endnu en cd fuld med billeder, og en masse andre kedelige praktiske ting, som man skal lave foer eller senere. Granada er en rigtig fed by. I dag saa jeg et band med trommer og tubaer gaa rundt i byen klokken 7 om morgenen mens en gruppe maend skubbede en vogn med en statue som forestillede Jomfru Maria med jesus-barnet. Det er ikke noget man ser hverdag (tror jeg). Ellers hygger jeg mig som altid, og proever at sprede hyggen til andre. Det gode ved det nye Hostel er ogsaa at baren foerst lukker klokken 4... Saa jeg tro jeg bliver lidt laengere tid oppe i aften. I morgen skal jeg jo bare ligge og dasse ved en herlig soe... Sejle i kanoer, og maaske gaa en tur rundt om soeen... Ellers er der jo altid en haengekoeje eller to, som man kan ligge i.... Forresten Thomas, jeg forstaar godt din undren over, hvordan jeg kan paastaa at pigerne her i Nicaragua er de smukkeste jeg har set, naar jeg ikke har sat billeder op paa nettet af dem. Jeg beklager, men da jeg var i byen i Managua (loerdag aften) havde jeg glemt mit kamera... Men 95 % af de piger man ser hernede er "Babes/Honeys" Kald det hvad du vil... Man bliver nok noedt til at opleve det selv... Skal nok se, om jeg kan faa taget et billed eller to og sende til dig c",)... Naa maa hellere se om der er noget vand... Foeler at folk omkring mig lige saa stille forlader stedet. Hold jer smukke - Knus Per d. 5. dec. '05 - Granada I dag har jeg gaaet lidt rundt i byen og set paa de ting Granada har at byde paa (gamle kirker og et gammelt militaerford og et museum). Desuden har jeg fundet et andet hostel, som jeg flytter til i morgen. De er 2 $ billigere, ogsaa har de et koekken. De tilbyder deusden de samme ting som "The Bearded Monkey". Ellers har jeg bare brugt dagen paa at vaske toej, laese og planlaegge de naeste par dages aktiviteter. I morgen tager jeg op til en vulkan i naerheden og bestiger den. Der skulle vaere noget fantastisk natur og dyreliv omkring den, samtidig med at man kan se lavaen stroemme ud i smaa floder. Dagen efter smutter jeg til en soe i "The bearded Monkey" er navnet paa det Hostel, hvor jeg bor lige nu. Der er gratis kaffe og internet, og folk er rigtig flinke, selvom det er et rigtig "Gringo-sted" er atmosfaeren i top. I loerdags var jeg ude og se paa nattelivet i Managua, og det er en by, som der er gang i. Masser af feststemte Nicas, og kvinderne her er alt for smukke. Det er utroligt saa koenne de er. Indtil videre er Nicaragua det land med de dejligste piger. Ikke en gang Cuba kommer i naerheden af Nicaragua... Rundt omkring paa de forskellige barer og diskoteker blev der danset paa baren, i gaderne foran fordi der ikke var mere plads indenfor og paa tagtoppene. Kate var blevet syg. Hun har en nyreinfektion af en art. Saa vi kom ikke til at se hinanden. Oev oev... Men vi maa se, om vores veje krydses igen paa et tidspunkt. Granada er en meget flot og ren by med glade beboere og en af de foerste byer, hvor jeg de ikke har saa mange hunde der loeber frit rundt i gaderne. Jeg er her i hver fald indtil torsdag. Deuden er jeg blevet rigtig god til at lave mad over min trangia. Det er sjovt som det altid tiltraekker et publikum af andre rejsende hver aften, naar jeg finder kogegrejet frem og begynder at udoeve mine gastronomiske mirakler. Det er billigt. Jeg kan sagtens faa rigtig god mad 3 maaltider om dagen for 2 $ (13 kr.). Jeg spiser ikke ret meget koed, men masser af frugt og groent. En frisk nyplukket ananas her koster jo kun 3 kr. Kan ikke helt vaenne mig til at vi alleredeer i december og det snart er jul. Juletraerne staar godt nok i vinduerne herovre, men temperaturen og vejret goer sit for at lede mine tanker et andet sted hen. Alt mediehysteriet ved julen er ikke kommet til mellemamerika endnu, eller ogsaa er det bare fordi jeg ikke ser fjernsyn mere... Jeg maa hellere se at vaenne tilbage til mit vasketoej. Det ligger i bloed i varmen. I dag naar temperaturen nok over de 32 grader (i skyggen) om natten bliver det ikke koldere end 23 grader... Man kan da ikke klage over vejret... d. 2. dec. '05 - Managua Er en by, hvor kriminaliteten aabenbart stortrives... Ikke fordi at jeg blevet beroevet, men alle man moeder snakker om det. Da jeg stod af bussen var det foerste jeg fik at vide af en af taxa-chauffoererne, at jeg blev noedt til at tage en taxa ind til mit hotel. Ellers ville jeg blive beroevet for alt hvad jeg har. Det gad jeg nu ikke hoere noget om (Taxa-chauffoerer siger jo saa meget for at faa é® til at koere med dem...). Saa jeg begyndte at gaa. I foelge mit kort var der blot 3-4 km. og selvom solen varmede godt (klokken var omkring 12:00) havde jeg lyst til at gaa. Efter godt 500 m. spurgte jeg en af de lokale, om jeg var paa rette vej. Han saa noget maekeligt paa mig, da han opdagede at jeg hellere ville gaa end tage en taxa, men pegede mig alligevel i den rigtige retning. Flere af de lokale begyndte at advare mig kraftigt i mod overfald og knivstikkeri, saa jeg begyndte at blive en smule bekymret, men jeg var taet paa mit hotel nu. Uendelige mange taxaer dyttede af mig for at opfange min opmaerksomhed, og til sidst var der en taxa der stoppede og insisterede paa at jeg koerte med ham. Paa davaerende tidspunkt havde jeg kun 2 km. tilbage at gaa, men jeg skulle blot betale 4 kr. for turen, saa jeg hoppede ombord. Jeg har blot vaeret i byen i et par timer, og jeg kan allerede maerke, at det ikke er et sted for mig. Der er en utrolig urolig og anspaendt atmosfaere i byen. Mens jeg gik rundt i byen faldt jeg i snak med en gut fra USA. Han var blevet beroevet for alt hvad han havde sidste soendag, og var blevet noedt til at sove i en af parkerne. Han sagde at det var den vaerste storby han havde vaeret i indtil nu, og han havde rejst over det meste af verdenen. Naa men folk spoerger om penge hele tiden, og knaegtene paa 16-22, der konstant provokerer é®® Saa hvorfor er jeg her? Ja - det er saamaend paa grund af en kvinde... Kate er her nemlig stadig, og vi skal hygge os i morgen... Glaeder mig til at se hende igen, nu har det jo vaeret godt 2 maaneder siden jeg har set hende. Radioen paa denne internet caf・nbsp;spiller ogsaa Barry White c",). Meget grineren, naa men jeg er her nok kun i dag og i morgen. Hold humoeret hoejt i DK.
|
forskellige retninger (her ville et kompas have vaeret en fordel). Men uden ret meget slinger i valsen fik jeg pejlet mig i den rigtige retning.
den burde ogsaa vaere nem at finde, men igen for jeg en smule vildt. Dette opdagede jeg der da pludselig viste sig en stor soe foran mig, som ikke burde vaere der. Dagen var den mest varme indtil videre, og da jeg ramte hoved-stien gik det fint. Pludselig var der broer over de aaer som man skulle forsere. Det havde der ikke vaeret foer. Hvis man var heldig var der nogle sten man kunne gaa paa. Ellers maatte man smide sin taske over foerst ogsaa hoppe derover bagefter :) Meget mere underholdende...
kiggede ud til siden kunne man se et frit fald paa godt 50 meter... Desuden gjorde det heller ikke turen mere kedeligt, at vi sad paa taget af toget. Mens vi sad paa taget og klamrede os godt fast til toget, hvad skete der saa? Jo togkondoktoeren kravlede op af stigen til taget, og begyndte at gaa rundt der. Han skulle jo tjekke vores billetter. Og toget sagtnede ikke farten, men koerte videre rundt i de skarpe sving og pa de ujeavne spor.
Noget som jeg ikke har fortalt saa meget om foer er alle de bustyre jeg har vaeret paa... De veksler jo utrolig meget baade fra land til land, men ogsaa i selve landet man rejser rundt i. Det mest maerkbare jeg har lagt maerke til ved Ecuador, er at alle busser er indstalleret med min. et fjernsyn, hvor der veksles meget i kvaliteten af film (her den anden dag var det en Dolph Lundgreen film paa spansk!!!! - "Warchild"). Har kun engang indtil videre oplevet, at de sendte en film med engelsk tale og spanske undertekster. I centralamerika proevede jeg kun en gang
at rejse med en bus, hvor de sendte film, og det var en luksus-bus fra David og til Panama City. Hvad angaar vejene er Ecuador et land, som goer ondt paa koere-toejerne. I gaar punkterede vores bus, og da falck ikke eksisterer her forsatte vi med at koere indtil vi naade til et "vaerksted" (et blikskur med en masse daek omkring). Hvor de paa 15 min fik lappet (ikke skiftet) hjulet og sat det paa igen. Af en eller anden grund kommer der ved hvert 2 km med asfalt 100 m. med grus. Men udsigten er nu fantastisk.
Feliz Navidad!!! - eller glaedelig jul... Saa er eventyret startet paa et nyt kontinent. Jeg ankom til Ecuador d. 22 dec, hvor jeg endelig har proevet at flyve med et lufselskab, som har styr paa tingene... Min tid i Quito (hovedstaden) blev dog kort, men ikke uden drama. Da jeg ankom i lufthavnen blev jeg straks overrendt af ivrige taxachauffoerer, som ville koere mig hvorhen i byen for 6 $... Men da jeg er blevet vant til disse hektiske "encounters" tog jeg det stille og roligt, og sagde til dem paa spansk: "Hvis jeg faar brug for en taxa skal jeg nok give besked. Tak for tilbudet, men vil I vaere venlige og lade mig vaere i fred." Jeg vant min Lonelyplanet frem, og laeste, at jeg blot skulle bevaege mig 100 m. for at kunne tage en bus ind til centrum, og derfra kunne jeg tage en "Trolle" (sporvogn), som har et stoppested ikke langt fra "the main bus terminal". Turen til stoppestedet kostede 0,5 $...
Da jeg forlod Granada d. 8. dec tog jeg til vulkan oeen Ometepe via Rivas. Ometepe er en lille oe, lavet af 2 vulkaner. Den ene er pt. meget aktiv, hvor imod den anden har vaeret "slukket" i mange aar. Det har betydet, at der er en soe i krateret i vulkanen, som man kan bade i. Ville helt vildt gerne bestige vulkanen, og tage en dukkert i krateret, men fordi vejret aldrig blev helt vildt godt naaede jeg det ikke. I stedet overnattede jeg et par naetter ved "Merida Hostel", hvor man kunne leje kajaker. Det kostede 8 $, men tilgengaeld har man adgang til kajakkerne saa laenge man er paa hostellet. Det benyttede James (som jeg senere kom til rejse sammen med her til San Jose) og jeg os af hver dag. 
Vi tog paa ture til en oe, hvor de havde aber der svingende sig rundt i traetoppene, og tog paa opdagelse langs floder, og sumper i omraadet. "Spider Monkeys", "Howler Moneys" og "White Faced Monkeys" blev en del af dagligdagen, mens de flotteste sommerfudle jeg nogen sinde har set floej omkring os, mens vi padlede rundt paa soen.
"Monkey Island"er en lille oe ikke langt fra merida, hvor aberne stortrives, og 1. gang vi padlede ud til den havde vi selskab af 2 amerikanere. Selvom vi var blevet advaret om at aberne er "peligroso" (farlige). Var amerikaneren alligevel dumdristige nok til at komme for taet paa oen... James og jeg var paa den ene side af oen og saa paa denne Spider Monkey, som elegant svingede sig rundt i traetoppene, og amerikanerne var paa den anden side, hvor de havde naermet sig oen og holdt ved en gren for ikke at drive. Pludselig saa James og jeg aben begynde at bevaegede sig med en utrolig fart gennem traerne mod amerikanerne, og hvis ikke vi havde raabt til dem, havde de ikke naaet at traekke sig tilbage foer aben havde angtrebet dem. De naede dog lige vaek fra dens raekkevidde inden den stod paa den selvsamme gren, som de faa sekunder inden havde holdt ved.
vaeret paa farten i 24 timer, var dét det dele vaerd. Floden snoerklede sig imellem den skoenneste natur, og smaa baade sejlede op ved siden af os, hvorfra man kunne koebe mad mens man rejste videre. Soldater var der nok af, da hele floden er en graense mellem Costa Rica og Nicaragua, saa de saedvanlige "stop og vis de pas" var der nok af (omkring 6-7 gange).
Soendag klokken 4 stod vi op... Baaden tilbage til San Carlos gik klokken 5. Hele baaden var proppet til, men hvad goer det, naar man har mulighed for at saette sig op paa taget i stedet for. Det var den mest vidunderligste solopgang jeg har set, bortset fra Tikal - intet kanmaale sig med det jeg oplevede der. Men solopgangen her, hvor man ved man er midt ude i oedemarken, hvor livet i junglen lige saa stille begynder, at vaagne. De forste Howler Monkeys begynder at broele, og fuglene begynder at flyve rundt mens man i ny og nae ser en krokodille der ligger paa en sandbanke. En foelelse af taknemmelighed stroemmede igennem mig, fordi jeg fik mulighed for at opleve dette fantastiske ojeblik, der varede for 2-3 timer.
var journalister, og skriver for "National Geografic - Adventure". Saa hele deres tur, var sponsoreret, da de skulle skrive en historie om turen.
nderholdende og saa er de et par koenne piger. Af en eller maerkelig aarsag er det altid piger jeg ender med at rejse rundt sammen med...
(klokken er nu 19:30). Naa men humoeret er hojt og viljen er staerk - ligesom lugten... Man bliver en smule svedig efter at gaa 20 km. i 27-30 graders varme.
|
¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ - Opslagsv誡k |
