¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Hvem er vi?

Per

Charlotte

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Forsiden

Rejseruten

Oppakning

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Rejseplan 

 

¤ ¤ ¤ ¤ Rejsedagbog -Pĺ jagt efter Eventyr ¤ ¤

d. 3. okt. '05 - Guatemala City

Det har vaeret et maerkeligt doegn vi har oplevet. Lige nu er vi paa et rigtig fint hotel i den rige del af Guatemala City. I gaar stod vi op 04:15, pakkede vores ting og tog en shuttle bus til lufthavnen i Guatemala City. Vi var i rigtig god tid og stod foerst i koenen da visum og billetter skulle tjekkes. Det gik kanont, og vi gik i god tro og ventede paa vores fly, men... af en eller anden aarsag blev det aflyst... Efter nogle hektiske minutter, hvor ingen rigtig vidste hvad der skulle ske blev vi koert i bus hen til et rigtig fint hotel (Charlotte og jeg var dog lige ved at tage den forkerte bus, men vi naaede lige at hoppe af den inden den koerte...). Mens vi ventede faldt vi i snak med 2 amerikanere (den ene var foedt i Mexico og den anden i Guatemala), Aron og Josč, som vi festede lidt med om aftenen. De skulle til en konference i Havana, men lige som os vidste vi ikke hvornaar flyet gik. Naa jeg laerte nogle nye drikkelege, og de laerte nogle danske drikkesange - "Spas og balade goer alle glade." Paa hotellet blev vi hele tiden holdt hen og forst i morges klokken 07:30, blev vi ringet op og fik at vide at flyet letter klokken 16:00 i dag.

Maden her har vaeret super, men jeg er lidt irriteret over at vi ikke er i Cuba. Jeg havde ikke planlagt at vaere buret inde i et hotel uden min bagage (gad vide hvor den egentlig er, har ikke set den siden vi tjekkede ind i gaar...), og gaa i uvidenhed om vi overhovedet kommer til Cuba. Naa men vi har hygget os, gratis kost og logi kan man jo ikke brokke sig over. Maven har det dog ikke saa godt - jeg "kom til" at koebe en hotdog fra en af boderne paa gaderne i torsdags... Det kan ikke anbefales... men ellers gaar det godt. I dag kommer vi nok til Cuba, fohaabenligt c",) - Humoeret er hoejt som altid.

d. 1. okt. '05 - Antigua

Saa er Charlotte og jeg begyndt at rejse rundt, og bruge det spansk vi har laert paa skolen i praktis. Lige nu er vi i en af de store turist-magneter. Mange kommer til Antigua for at studere spansk. Byen er beroemt for spansk-skolerne. Vi er utrolig udmattede ikke saa meget fordi vi har rejst i dag, men mere fordi i gaar (fredag) havde vi graduation paa skolen. Jeg havde skrevet et eventyr paa spansk, som jeg laeste hoejt, og Inge og Charlotte havde lavet et lille teater hvor de brugte deres sokker. Meget underholdene... Under middagen blev Inge dog alvorlig syg, og lige pludselig besvimede hun. Der var lidt panik, for hun har tideligere haft en alvorlig alergisk reaktion herovre. Efter noget tid kom hun dog til sig selv igen. Og pt. har hun det godt.

I dag er vi noget frem til Antigua, og i morgen 05:00 tager vi en shuttlebus til lufthavnen. Nu begynder det for alvor at blive spaendende... ikke fordi jeg ikke har nydt det indtil nu. Det er slet ikke det, men mit primaere maal med rejsen er jo ikke at laere spansk... Jeg rejser jo for at goere nogle fede oplevelser, og opleve kulturen, historien, menneskene og naturen. I morgen er jeg i Cuba... Glaeder mig helt vildt til at se havet igen. Det er noget af det jeg har savnet mest. Nu kommer jeg til at ligge og dase paa strande, hvor der er sand og koenne piger saa langt ojet raekker. Hvor bliver det fedt at kunne gaa rundt i bare taeer og maerke hvordan sandet formes og tilpasses mine foedder. Haaber i nyder oktober maaned i Danmark c",) - Caio herfra 

d. 26. sept. '05 - Xela

Efter jeg skrev sidst er der sket lidt af hvert. Lige da jeg var faerdig med at skrive gik jeg og Miguel hen paa "Paque Central", hvor der var et kaempe optog. Det var en eller anden helligdag, hvor "Maria" statuen blev baaret igennem byen. Jeg fik dog ingen billeder af hende, da jeg skulle naa at lave lektier, saa jeg smuttede hurtigt hen paa Café Luna og lavede mine lektier. Mandag aften (d. 19. springer lidt i tiden) var Miguel, Charlotte og jeg i Biografen og se "Life of Brian". Biograferne her kan ikke helt maale sig med den danske standard. Det foregaar somregel i et baglokale paa en café hvor laerredet er et stort fjersyn, og filmen er en braendt DVD...

Torsdag spillede vi fodbold som altid, og bagefter var vi (Miguel, Charlotte og jeg) paa Casa Babylon. De er beroemte for deres pandekager (nok fordi de har en fransk kok) og saa er restaurenten i 3 etager, med koekkenet i bunden - Stakkels tjenere der skal fare op og ned af trapperne hele dagen... De laver ogsaa nogle fantastiske Burgere - Mums filibaba ;).

Fredag var en ganske almindelig fredag - Dog rendte jeg byen tynd for at finde de forsyninger som jeg ville have med paa Tajumulco. Ellers bestod Fredagen af  fest og fest. Det var Miguels og Adrians graduation, men jeg gik tideligt hjem da jeg skulle op klokken 05:00 om loerdagen for at vaere klar til at bestige Central Amerikas hoejeste punkt. En vulkan paa 4.200 m. over havoverfladen.

Klokken 05:45 var det planen at bussen skulle koere, men vi manglede 2 personer. Nemlig guiderne ;) som jeg har naevnt foer har lokal befolkningen her i Guatemala et meget fleksibelt syn paa tiden, saa turen blev udsat en halv time mens vi ventede paa Ronaldo og Sebastian. Turen i bussen var fin nok taget i betragtning at den var pakket til renden, og som den genthelman jeg er tog jeg den daarlige plads. Paa turen var 11 piger, jeg og 2 ex-guriallas. En dansker blev koeresyg paa vejen derop i bil, og en pige fra USA (Kirsten) blev saa daarlig af hoejderne da vi vandrede op, at en anden maatte baere hendes rygsaek. Naah ja rygsaekken vejede jo omkring de 10 kg. Vi skulle jo selv baere det vand og mad som vi skulle leve af de naeste 30 timer... Oppakningen loed paa:

4,5 liter vand, 1 kg broed, lidt ost, 6 kogte aeg, 4 bananer, noget peanutbutter, chokolade, pulversuppe, kaffeboenner overtrukket med chokolade (skal have min daglige dosis for at fungere c",) og 1/2 flaske rom. + skiundertoej, sovepose, regnslag, trangia, service, lommelygte, liggeunderlag, pude og et par uldsokker som bedste havde strikket i sin tid. Arh det kan godt vaere tasken vejede lidt mere...

Vi startede i 10.000 fod og efter 5 timers gaatur, hvor halvdelen af tiden var i regn naede vi det sted, hvor vi skulle slaa lejr. Paa selve turen op tog jeg ikke ret mange billeder, da det var umuligt at se noget efter den 1. time. Taagen var utrolig taet og den kommer utrolig pludselig naar man gaar. Det ene oejeblik kan man se 100 m. frem og naeste gang man kigger op kan man knap nok se 10 m. frem. Det var forresten lige ved at vi ikke begyndte opstigningen paa grund af det daarlige vejr.

Noget som jeg hurtigt lagde maerke til, var at "de nye", som kun havde vaeret i Guatemala i knap en uge, havde utrolig svaert ved at klare turen. De blev hurtigt forpustet og maatte holde mange pauser, nogle gange virkede det som om de stod stille. Deres kroppe havde ganske enkelt ikke vaennet sig til hoejden. Vi andre havde ogsaa svaert ved det, men ikke i samme grad, og rent psykologisk spillede det ogsaa ind, at de konstant blev overhalet...

Da vi havde slaaet lejr begyndte det at oes regne - Ana og jeg blev ude ved guiderne og hjalp dem med at goere baalpladsen klar. Vi var rimelig skeptiske paa hvorvidt det var muligt at lave baal, og da det gik op for os, at Ronaldo og Sebastian ikke havde et lae skur i naerheden med braende syntes vi det saa rimelig haabloes ud... Vi var jo midt i regnsaesonen og det stod ned i staenger, og saa begynder disse to fyre med deres machetter at hakke loes i naaletraer der gror!! Que pasa? (Hvad sker der?)

Naa ja de har jo nok proevet det foer. Nye grupper af vandrere ankommer, som er paa tur med de store turistgrupper, der spesialiserer sig i vandreturene. De kigger maerkeligt paa Ana og jeg som slaepper grene og kviste hen til pladsen i oesende regnvejr. "Is it possible to make fire in this weather?" spoerger en vandrer sin giude. "I never seen anyone make a fire in this weather - remember wee are above 13.000 feet there isn´t much oxygen in the air, and it has been raining cats and dogs for the last 6 hours - not to meantion how much it has been raining for the last week because of Rita."

Naa men efter en lille times arbejde, hvor vi (Ana og jeg) sidder og betragter, hvor systematisk disse to fyre arbejder sammen med at faa lavet en stak af bitte smaa stykker trae, hvor barken er blevet pillet af, kommer der pludselig gang i et baal. Jeg har aldrig faaet en saa god suppe foer. Naar man sidder I gennembloedt toej med vaade og kolde taer er det himmelsk at faa noget varmt. Der blev ogsaa drukket lidt rom og fortalt nogle historier ved baalet. Sebastian og Ronaldo, har virkelig haft nogle intense oplevelser. Det er ubegribeligt at forestille sig, at en fyr som Sebastian har levet 8 aar paa denne vulkan, hvor han om aftenen ikke har vist om den naeste dag vil blive hans sidste.

Hele natten regnede det. Vi sov 4 personer med vores tasker inde i teltet. Det var umuligt at faa ret meget soevn. Inden jeg gik til ro skiftede jeg til mit toerre toej, saa jeg froes i det mindset ikke om natten. Klokken 05:00 naeste dag blev vi vaekket af Ronaldo “Vamos – Vamos”. Og en litter vand, lygte og kamera var det eneste jeg tog med op. Det sidste stykke af vulkanen var det svaereste. Det havde regnet hele natten, men nu var det pludselig meget klart. Moerket var dog ubehageligt, og stenene var meget glatte. Ronaldo fortalte ogsaa, at vi ville tage den gamle gurilla-rute op til toppen I stedet for turist ruten. Vi var kun 4 der naaede der op til at see solopgangen, men hvilket syn. Det var fantastisk, og helt sikkert det hele vaerd. Ingen fra de andre grupper naaede der op for at se solopgangen.

Turen ned gik en hel del hurtigere og humoeret var hoejt. Saa kan man saette et kryds I bogen. “Central-Amerikas Hoejeste Punkt - Tajumulco = X

d. 22. sept. '05 - Xela

P. t. sker der ikke saa meget... Hverdagene gaar meget med det samme, studie i spansk, vaske toej, haenge ud paa café-erne og hvile sig til naeste dag. Det er derfor blevet tid til at fortaelle, om skyggesiderne ved et land som Guatemala...

Det er et utroligt smukt sted ren naturmaes-sigt, og personerne her er utrolig venlig-stemte, men landet baeger tydeligt praeg af, at det har vaeret igennem 30 aars borgerkrig. Der er mange skjulte frustrationer under overfladen paa befolkningen, som tydeligt er glade for den frihed de har faaet. En stor del af befolkningen stoler ikke paa regeringen og politiet. Og man forstaar dem godt. Det er en politistat hernede, hvor alkohol-problemer, forurening, enlige moedre paa 16 aar, gadeboern der bliver trukket rundt af deres bedstemoedre, vilde hunde paa gaden, som gaar rundt i "bander" af 5-7 og er meget fjendtligstillet over for danske turister, som er paa vej hjem i seng c",), er dagligdag (At gaa rundt paa gaderne i storbyen er ligesom at ryge 20 smoeger en fredag aften i byen. Naar man kommer hjem hoster og hakker man, og naeste dag vaagner man op og smaa hos-ter.)  - Listen kunne fortsaette. Det er skraemmende, men en ting der er endnu mere skraemmende er hvor hurtig, man egentlig vender sig til det hernede.

Hernede er der ingen regler for dyre-velfaerd, forurening, socialhjaelp m.m. Og hvis der er gider politiet ikke goere noget ved det. De staar og skumler med deres Shotgun i begge haender, eller holder konstant haanden paa deres Beretta i hylsteret. Naah men jeg har det godt og alt det der.

Jeg glaeder mig helt vildt til paa loerdag, da arrangerer skolen en vandretur til det hoejeste punkt i latinamerika. Det er en vulkan, men under borgerkrigen var det base for guerillaen. Vores guider er ex-guerillaer som har boet paa vulkanen i 5-7 aar. Nu er de ansat paa sprogskolen... Det bliver vanvittig spaendende. Naah ja og tusind tak til jer, der skriver til mig det er rart at hoere fra jer. Knus og skulderklap fra mig

d. 19. sept. '05 - Xela

Ohoej i DK... Saa er en spas og en smule foelelsesladet weekend ovre og en ny uge er begyndt... I fredags var der jo som altid "Graduation" paa skolen. Rachel og en gruppe paa 20 amerikanere blev faerdige her, saa der var masser af fest og balade. Baade Nick og Ben optraade med guitar, og Rachel havde en lille tale, som hun holdt.

Bagefter tog vi paa Coco-Loco, hvor Inga og jeg gav den max gas - for pludselig droonede tonerne af "Ramstein" ud af hoejtalerne, og da vi begge er gamle metalfans og havde faaet lidt rom i blodet - ja i ved jo hvordan det er... Bagefter dansede vi techno i godt 2 timer, og de gamle "Breakdance moves" kom i brug igen. Jeg var i min seng ved godt 4:30 tiden... Naeste dag havde jeg skrevet mig paa en tur til bjergskolen, men da jeg skulle vaere paa skolen 07:00 og vaagnede 07:15, lykkedes det ikke.

Jeg tilbragte dagen sammen med Kate, og vi hang ogsaa ud sammen det meste af loerdagen. Vi var i gang med at se om vi kunne finde en flybillet til Cuba til hende, saa hun kunne komme med Charlotte og jeg, men det lykkedes ikke at finde en E=ticket til hende...  Hun tog til bjergskolen loerdag klokken 13:00, og vi ses nok ikke foer karnevallet i Rio... Vi ville nu ellers godt have brugt lidt mere tid sammen, men saadan skulle det ikke vaere... Jeg havde det lidt maerkeligt i soendags, da jeg havde sagt farvel til den gruppe jeg havde rejst og haft det spas med i Xela, men har det meget bedre i dag...

d. 16. sept. '05 - Xela

Hej derude... Saa er der blevet festet for alvor i Xela... I gaar var det guatemalas "Independens" dag... Busfester, hvor der bliver spillet hojt musik i busserne, og hvor de er blevet lavet om til en bar med dansegulv, koerte rundt i den indre by hele dagen og natten... Det var mega-muntert, men jeg gik nu alligevel tidelig i seng, da der var blevet festet lidt for meget de andre par dage... Tequilaen er ren gift hernede c",). Det erfarede jeg i tirsdags hvor jeg blev et med dansegulvet... i godt og vel 2 timer dansede jeg uafbrudt. Det gik egentlig meget godt, men naeste dag var ren overlevelse...

Her den anden dag (tirsdag) var vi paa udflugt en gruppe paa 12 fra skolen. Vi tog paa tur hen til nogle helbredende varmekilder. Paa vej derhen loeber vi ind i en by, hvor der er et kaempe optog... Vi maatte blive en time i denne lille landsby (max 500 inbyggere) inden vi koerte videre. Det var nu ikke det der var det slemme... Der var en gruppe piger (10-12 aar) som lavede opvisning til de fantastiske toner af DJ-aligator... Det var daelme grimt. Her er man rejst 15.000 km. for at opleve en ny kultur og saa mindsandten om ikke der bliver spillet dansk techno til en byfest...

Billederne nedenfor er fra turen. De varmekilder var opvarmet af vulkanen paa billedet. Vandet smagte nu overhovedet ikke godt, og svovlen sveg ogsaa i ojnene, men det var nu rart at faa et varmt bad uden risici for at blive ristet...

De andre dage har jeg haengt ud, med folk fra skolen af... Vi har vaeret paa en vandretur op af et bjerg som ligger bag skolen. En god tur hvor der var en smuk udsigt udover Xela. Paa turen var (set fra hoejre) Kate, Adrean, Inga og Charlotte. Der udover har Kate og jeg vaeret ude at shoppe. Jeg fik koebt et vaekkeur og en lille taske til mit kamera. Her i Xela er der et kaempe marked som har aabnet alle ugens dage. Man kan simpelthen finde alt. De har dog ikke nogen playstaion (ikke hvad jeg har set...) I stedet har de "Funstation"... Ellers gaar dagene mest med at studere. Og gaa paa kaffebar. Hvor der baade er tid til at studere og hygge med veninderne.

Kate og Inga paa "La Luna"            Mig paa kaffebar.

Hvis nogen er i tvivl saa gaar det jo vildt godt. Jeg elsker det her, og har man bare lidt mod paa det, saa bliver man noedt til at tage afsted. Det er simpelthen for fedt. Jeg haenger meget ud med Kate (24 og fra minesota), Rachel (26 og fra Australien - paa billedet til hoejre) og Inga (22 og fra Holland). Det er et par soede piger med humor. Ellers drikker jeg tequila med Miguel og spiller pool naar chancen byder sig... I onsdags spillede vi fodbold eleverne mod laererne... Ben, Miguel (20 og fra Wisconsin), Adrean (Fra London), jeg og en eller anden ánden taevede selvfoelgelig laererne, men de sidste 15 minutter stod vi godt nok meget stille... Det var den tynde luft som tog sit indtog, saa, hvis vi havde spillet 20 minutter mere havde vi tabt...

d. 10 sept. '05 - Xela

Jaa igen engang er der gaaet et par dage siden sidst, men jeg er ogsaa saa smaat begyndt at falde ind i en rigtig god rytme med studiet. Om morgenen staar jeg op omkring 07:00. Laeser lige en time ude paa balkonen i "The testament". Saa har Idis lavet morgenmad til mig, som jeg ellers konsumere i hyggeligt selskab. Vi snakker lidt om hvad jeg vil lave i dag, og hvornaar/om jeg er hjemme til frokost. Saa laver jeg lidt lektier i et par timer eller 3 og smutter saa som regel ned i byen og driver den lidt af sammen med nogle af de andre studerende. Stedet er jo "Daned up" som Miguel (En gut fra "The States") siger. Omkring halvdelen er danskere mer eller mindre.

Ellers er der jo utrolig mange chicas (Piger). Paa eftermiddagsholdet, som jeg er paa er vi kun 4 drenge ud af 20 studerende, saa jeg klager ikke ;). Kate (24 og fra Minnesota) er ved at proeve at lokke mig med til salsa timer, men det bliver ikke i denne weekend...

En lille sjov historie: Hernede er bruserne lidt anderledes end i Danmark... Der er kun en hane, som har kold vand. For at faa varmt vand sidder der en knap paa siden af brusehovedet, som man skal slaa til. Der loeber nemlig 2 ledninger ind i brusehovedet somopvarmer vandet derinde. Det hjaelper derfor ikke at skrue op for vandet, da det saa ikke naar at blive opvarmet. Man ved at vandet bliver opvarmet naar lyset blinker som besat paa toilettet... Den allerfoerste dag jeg skulle proeve dette apperatur, hvad skete der ;) ja jeg fik selvfoelgelig et kraftigt stoed i nallerne, da disse ledninger ikke er isoleret... Engang var heller ikke nok, nej jeg blev selvfoelgelig noedt til at sikre mig, at det nu ogsaa kunne passe...

I gaar var der fest paa skolen - det er der foroevrigt hver fredag. De studernede soerger for maden og laererne soerger for underholdning (se billede) og drikkevarerne. Jeg lavede en ordentlig gang frikadeller omkring 2-3 kg, og alle paanaer 2 dunser blev spist. De var en kaempe succes. De andre danskere gjorde ogsaa god reklame for dem. Festlighederne fortsatte nede paa "Coco Loco". Et rigtig koedmarked af bedste Peppers/Body Holly stil. Paa et tidspunkt bliver der sagt noget over hoejtalerne om "cervesas", og det er aabenbart et tegn til at der skal vaere "tag 10 armboejninger og bund en oel hurtigst-konkurrence" for maend (det skal lige siges at jeg ikke deltog, da jeg ikke anede hvad der skete foer de var i gang). Jeg har paa vegne af mit koen aldrig vaeret saa flov foer... Kaere oeldrikkere i det danske land hoer nu godt efter... Den hurtigste - Altsaa den hurtigste oel-bunder, tog 3 omgange om at bunde sin oel... Jeg var lamslaaet... Naa ja ogsaa var kvindernes konkurrence jo at de skulle danse 30-60 sekunder om en stripper-pael der stod i den ene sidde af danse gulvet det er saa hvad det er. Men jeg var virkelig rystet over de gutters oelevner - naeste fredag bliver jeg noedt til at tage derned og vise dem, hvordan det skal goeres.

I dag ha vaeret rigtig fantastisk. Jeg og 4 andre danskere tog paa ekskursion med skolen til San Fransisco (Guatemala). Vi besoegte et maya-samfund ogsaa hvordan de kombinerer nutidens teknologi og fortidens spirituelle traditioner. Som historie-laerer var det en fantatisk oplevelse at hoere om hvordan de har faaet tilladelse af staten til at opfoere deres samfund, og hvilken kamp de har kaempet mod myndighederne. Kunne ikke lade vaere med at sammenligne  deres kamp og Christanias. 

Guatemala er jo et katolsk land, og andre religioner har i visse tider af historien vaeret meget udsatte for bebrejdelse af den ene eller anden art.

Naa ja ogsaa har jeg det jo som blommen i et aeg hos Idis. Maden er fortraeffelig. Det er flinke mennesker, og jeg nyder virkelig a lave lektier, man kan ligesom ogsaa se et resultat med det hele naar man gaar rundt og snakker med folk paa gaden. Guatemalejserne (eller hvad det nu er de hedder) er utrolig venlige og i moedekommende. Jeg nyder hvert oejeblik herovere. Hils omkring jer det danske land... Knus Per (P. S. jeg har lavet lidt om paa billederne paa denne side, saa de er blevet en smule skarpere...)

d. 6. sept. '05 - Xela

Ja der er gaaet lidt tid siden jeg sidst har skrevet, men der er simpelthen sket en masse (og desuden er der ingen steder man kan gaa paa nettet om soendagen...

Foerst lige tusind tak for alle de mails jeg faar. Det er laekkert at hoere lidt nyt fra Danmark, og hvordan I alle har det.

Naah men fodboldkampen i loerdags gik jo ikke planmaessigt, selvom om Bo og jeg skraemte livet af en hel internetcafe 2 gange ved Danmarks-scoringer. Kampen maa have vaeret vanvittig spaendende at se, for vi levede os i hvertfald meget ind i den bare ved at hoere den.

Om soendagen moedte jeg min vaertsfamilie. Det var en meget interessant oplevelse at vaere sammen med en familie som man naesten ikke forstaar, og som naesten heller ikke forstaar én... Det gik faktisk rigtig "bueno". De er meget flinke og taalmodige. Maden er rigtig god, og det gaar bare supert paa sprogskolen. Det er bare laekkert at have sin egen privat laerer. Det er helt utoligt saa meget det giver (siger jeg efter jeg kun har haft 5 timer ;).

Som I kan se paa billederne, sidder jeg tit udenfor og laeser og laver lektier (2 timer dagligt). De andre billeder er af udsigten fra mit vaerelse. Jeg er simpelthen saa glad for at vaere afsted, ogsaa goer det ikke saa meget at det er regntid. Regnen kommer nemlig hen af eftermiddagen, og da har jeg undervisning. Saa morgenerne kan jeg rigtig nyde.

Om aften bliver det en smule koldt naar man er i en hoejde af 2.400 meter... Saa uldtroejen har gjort sit indtog. Det er vanvittig smukt herovre.

d. 3. sept. '05 - Xela

Busturen til San Jose gik godt, men igen engang naaede vi foerst busseni sidste minut. Vi havde sat os paa et pizzaria for at faa lidt at spise inden vi skulle rejse de 5 timer i bus, men uret paa pizzariaet passede ikke.. Saa lidt smaastressede naaede vi bussen.

Da vi kom til San Jose, var det blevet moerkt, saa vi tog en taxa til Pangea, som ingen ledige vaerelser havde... Dog havde de en ny bygning 2 blokke (200 m.) derfra, men den var ikke helt bygget faerdig endnu. Naa men vi tog den. Da vi kom derop opdagede vi at der var gratis billard, svoemmepool, som var faerdig og en rigtig flot bar, hvor de ogsaa lavede mad. Supert... Efter et par oel gik jeg til ro...

Det blev en lang dag i gaar... Et bank paa doeren og et "Poer...  Poer... Are you Poer?" Vaekkede mig 05:30 - vi havde bestilt morgen-vaekning. Klokken 06:00 koerte vores "Shuttle bus" til lufthavnen, hvor vi tog flyet til Guatemala City. Jeg lignede aabenbart en potentil terrorist, saa min bagage blev gennemsoegt, og minne sko skulle koeres igennem rullebaandet, saa de kunne se om jeg havde gemt noget i mine sko. Naa men for at goere en lang historie kort saa ankom vi til Xela 18:45 (Busturen var en ren tur i tivoli). Vi bor p.t. paa et hostel, som er ejet af 2 laerere fra sprogskolen. Lige nu er der dog kun 3 beboere paa hostellet - Charlotte, mig og Bo. Han er fra DK og kom ogsaa i gaar. Indtil videre har han rejst i 7 maaneder.

Lige nu sidder vi paa en internet cafe og venter paa, at fodboldkampen gaar i gang. Vi har faet netradioen til at virke, saa vi kan hoere kampen Danmark - Tyrkiet paa P3. Jeg skal lige hen og have hentet Dannebrog... Ciao herfra.

d. 1. sept. '05 La Fortuna

Saa kom vi endelig ud af San Jose og deres 4 sporede ensrettede gader, og fik startet paa turen. I gaar rejste vi med bus fra San Jose og til La Fortuna. Da vi skulle fra Hostel Pangea gik vi i god tid (hvde 25 min. til at gaa knap 1,5 km.), men i den del af byen, hvor vores bus gik var de ikke kommet saa langt med skiltningen... De lokale vidste ikke engang hvor gaden laa henne... Men vi fandt det, og havde et helt minut at gi´ af inden busen koerte ;).

Busturen var simpelthen fantastisk. Rigtig flot landskab og trods vejene var smalle og snoede koerte vores chauffoer rimelig paent. I La Fortuna kunne vi desvaerre kun naa at vaere en dag, men det er et meget smukt og natur praeget sted. Da vi var ankommet til vores Hotel (Doherty), blev vi spurgt om vi ville deltage i en tur de arrangerede samme dag til 25 $ pr. person... Lidt dyrt taget i betragtning, hvad tingene koster hernede, men det var alle pengene vaerd. Turen gik til Vulkan Arsenal, som er den 3. mest aktive vulkan i verdenen.

Her startede vi med at vaere paa vandre tur i junglen omkring vulkanen, hvor vi saa Spider Monkey´s, kulibrier og alle mulige dyr i deres rette elementer. Det sjoveste var nok at se de smaa abeunger lege med hinanden i traetoppene kun 15-20 meter fra, hvor vi stod, mens sommerfugle med et vingefang paa godt 15 cm. floej forbi... Og samtidig kunne man hoere vulkanen rumle, mens den spoed ild ud (dette gjorde den hvert 5. minut, og ved efter 25 min. kom et kraftigere).

Efter vandreturen var det blevet moerkt, og vi koerte hen for at se vulkanen spyde ild ud. Det var et ubegribeligt syn. Jeg har aldrig set noget saa utrolig smukt og facinerende foer. Lavamasser blev kylet op i luften og floed i lange floder ned af siden paa vulkanen, og dannede et nyt moenster for hvergang der kom udbrud.

Vores sanse indtryk var blevet rort ved denne dag, og den var ikke engang slut endnu. Til sidst koerte vi hen til nogle varme kilder, som blev opvarmet af vulkanen. Kilderne var omgivet af tropiske palmer og saa var der ellers bar og musik. Man behoevede ikke engang gaa op af vandet... Barstolen var under vand og de kolde oel har sjaeldent smagt saa godt. Desuden gjorde det heller ikke noget at alle de koenne piger havde bikinier paa ;). Paa et tidspunkt var vi oppe i den naestvarmeste kilde (vandet var ca. 55 grader - i den varmeste var det 70... Der var heller ingen i den :o) og efter noget tid ville vi ned til baren igen. Da fik Charlotte det pludseligt daar-ligt, og var taet paa at besvime. Det kunne faktisk godt vaere gaaet rigtig galt, men jeg fik hende til at saette sig ned og slappe af. Varmen havde dehydreret hende, saa resten af aftenen slappede hun af med en flaske kold vand.

Jeg faldt i snak med 3 tyskere, 2 irere og en skotte (3 piger og 3 drenge) i baren/vandet og senere moedte jeg dem paa en resturant om aftenen, man var jo blevet lidt sulten efter saadan en tur... Her fik den tyske pige serveret en ret, hvor der dukkede en friturestegt bille op... og det var vist ikke meningen for hun var vegetar...

I dag rejser vi tilbage til San Jose. Vores bus gaar om en lille times tid, og i morgen skal vi med fly til Guatemala City. Der skal vi blot overnatte en dag og saa videre til Xela, hvor sprogskolen starter d. 4. september...

 

d. 30. aug. '05 - San Jose

Pyhh det er godt nok varmt i dag. Solen staar lige ned og man smider ikke en gang en skygge... I gaar sad jeg i baren og fik et par kolde oel med nogle af de andre backpacker der er her paa Pangea Hostel. Charlotte var traet og var paa vaerelset det meste af aftenen. Selvom jeg mente, at jeg havde gjort mig umage med ikke at sove i gaar, vaagnede jeg alligevel ved en 3-tiden og kunne ikke sove.

Vores vaerelses kammerater (2 englaendere - Tim og Ann) var blevet bestjaalet i gaar... De havde mistet deres digital kamera og alle deres billeder fra de sidste 2 maaneder. Saa de havde vaeret rundt i hele byen ved gadesaelgerne for at se efter om de kunne finde deres kamera... Men heldet havde ikke vaeret med dem. De har faktisk vaeret rigtig uheldige. Tim har vaeret meget syg, han har mistet halvdelen af sin fortand og i morges kunne han ikke finde sin fars bryllupsring... Haaber vores tur gaar mere smertefrit. De rejste i dag, men det kan vaere vi loeber ind i dem i Rio, naar den tid kommer...

Nu her er jeg tilpas traet, og jeg vil tage en morfar... I dag har vi vaeret kulturelle og vaeret paa museum, og ellers bare trisset rundt i byen. Internettet virker paa Hostellet, saa jeg skriver lidt mere senere i dag, naar jeg har faet min lur.

d. 29. aug. '05 - San Jose

Saa blev der endelig mulighed for at faa skrevet lidt. Vi har det godt og sidder lige nu paa en Internet cafe i San Jose - Costa Rica. Turen hertil fra Danmark har som altid ikke

vaeret uden vanskeligheder. I Madrid stod vi i koe for at faa vores boarding pass, men tilsyneladende lader man ikke folk komme ind i Costa Rica uden en billet ud derfra... Vi havde knap en time til vores fly floej. Heldigvis naede vi at faa baade billetter fra San Jose og til Guatemala, men ogsaa at komme ombord paa flyet ;) Jeg havde ellers set i aanden, at det kun var vores bagage, der naede San Jose.

En sjov fyr, som jeg moedte i flyet fra Kastrup til Madrid hed Pedro. Han var oprindeligt fra Chile, men havde boet i Sverige i 20 aar, hvor han havde undervist i karate (han havde sortbaelte af 5. rang saavidt jeg forstod - han snakkede ikke engelsk, kun spansk og svensk). Hyggelig fyr, som havde faaet den ide, at han ville starte en karateskole i Madrid.

Naa men 13 timer i fly senere med et minium af soevn, landede vi mentalt bumpet i Costa Rica. Da jeg gaar hen til baandet for at hente min bagage, opdager jeg, at min sovepose mangler. Traet og irriteret, som jeg er, gaar jeg hen og brokker mig til en flink ung costaricaner, som ikke kan hjaelpe mig med at faa min sovepose tilbage... Der imod finder han en anden sovepose som jeg kan faa. Denne er helt ny og meget koennere end min oprindelige, saa problemet blev loest paa "Per-maner" = altid lidt for heldig...

Vi tog en taxa fra lufthavnen og til San Jose, fik nogle vaerelser og kroeb til koejs. Klokken var godt 17:00 og selfoelgelig vaagnede vi midt om natte og kunne ikke sove mere - Jetlag var der ogsaa nogle andre backpacker der havde saa 06:00 om morgenen sad vi nogle stykker og saa "Find Nemo" med spanske undertekster. 

Billederne, som jeg har faaet taget gaar der lige lidt tid med inden de kommer ind her (glemte kablerne paa Hostel), men de kommer. Det er ikke helt til at forstaa at man er paa den anden side af Jorden... Men det gaar nok op for mig foer eller senere. Vi har det kanont, og folk hernede er meget flinke. Varmen kommer jeg til at faa nogle vanskeligheder med, men det havde jeg jo ogsaa regnet med. Vil ned til poolen og ligge resten af dagen. Det skal der jo ogsaa vaere plads til c",)

P. S. Min pung var vaek i 5 timer i flyet fra Madrid til San Jose... Den dukkede op igen...

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Forsiden

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

- Danske ambassader

- Hostels

- Billige flybilletter

- Mapquest

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

- Opslagsvćrk

- Landkort