¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Hvem er vi?

Per

Charlotte

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Forsiden

Rejseruten

Oppakning

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Rejseplan 

 

¤ ¤ ¤ ¤ Rejsedagbog -Paa jagt efter Eventyr ¤ ¤

d. 24. feb. '06 - Oruro (Bolivia)

Rejsen er naaet til Bolivi, hvor internet forbindelsen er gaaet et skridt ned ad bakke... De har i hvertfald ikke verdens hurtigste det er sikkert. Turen her til Oruro gik heller ikke smertefrit. Fra jeg startede i Huaraz og til jeg var her gik der 45 timer. Den foerste natbus tog jeg fra Huaraz til Lima, hvor jeg ankom 04:30, saa jeg maatte holde mig vaagen et par timer indtil solen stod op. Derefter smuttede jeg hen til en anden busterminal, koebte min billet til La Paz i Bolivia og togen taxa hen til en 3. terminal, hvorframin bus gik. Jeg havde koebt det de kalder "Royal class", hvilket bare indebaerer, at man kommer til at have mere benplads, de skaaner en for den lokale musik, som ellers plejer at dundre ud igennem hoejtalerne. Deusden faar man mad, som for mit tilfaelde indeholdte en lille overraskelse... Hvilket har medfoert at maven ikke har det saa godt p.t. Ellers sad jeg og snakkede med en nonne fra Bolivia det meste af turen. Hun var faktisk meget frisk af en nonne at vaere. Paa et tidspunkt viste de "Bruce the Almighty" med Jim Carrey paa spansk, og hun var en af de personer i bussen der morede sig allermest.

Ved graensekontrollen proevede graesepolitiet at snyde mig for 40 $, men da mit spanske er blevet godt nok til at sige som ren refleks: "Que pasa Amigo? Ustedes piensan que yo soy un hombre estupido? Esta no es mi primera vez que yo voy a otra pais in Sud-america. Y yo no quero pagar el priceo de los gringos." Oversat: "hvad sker der mester? Tror i jeg er dum eller hva? Dette er ikke den foerste gang jeg skal rejse til et andet land i Sydamerika. Og jeg vil ikke betale gringo skatten (som de har til alt. Selv paa markederne ligger de mellem 50-100 % til prisen naar man koeber ind). De 2 graensebetjente kiggede lidt fortvivlet paa hinanden og proevede at overbevise mig om, at detvar et specielt visum, men den gik ikke. Og kort tid efter var tonen blevet mere behageligt, og vi fik fyret lidt mandehoerm af til hinanden mens de stemplede mit pas og fik skrevet papirerne faerdige. Som alle andre betalte jeg intet.

Da jeg ankom til La Paz var klokken hen ad 15:00 i gaar. Jeg tog den naeste bus til Oruro og var paa mit hotel vaerelse 19:00. Dagen i dag har ikke gaaet med det helt vilde. Jeg har kigget lidt paa byen, og gaaet rundt paa markedspladsen for atfinde ud af, hvor meget varerne koster her i Bolivia. Det er vanvittig billigt i forhold til de andre lande jeg har vaeret i. Prisen ligner den samme, som de har i Nicaragua. Hvad angaar Huayhuash, saa ved jeg godt, at jeg ikke har faaet skrevet nogetom det endnu, men den forbindelse jeg sidder ved lige nu er for daarlig til at jeg vil bruge 3 timer her. Men glaed jer. Der er vanvittige gode billeder og masser af historier.

d. 18. feb. '06 - Huaraz

Ja det bliver saa ikke lige i dag, at I faar hele historien fra Huahuash. I dag var der nemlig semifinale og finale i Perus nordlige division af kvinde volleyball. Der blev spillet her i Huaraz, og jeg, Hallif og en gut fra Peru tog hen til sportshallen her i Huaraz, hvor det hele blev afgjort, og saa volley. Det gik dog ikke saa godt for Huaraz da de blev nummer 4. Finalen blev spillet mellem Trujillo og Thumbes. Hallif og jeg vaedede hvem der skulle betale for en middag i morgen. Middagen kommer til at bestaa af en af Perus specialiteter nemlig Cuy eller marsvin. Og da Trujillo vandt bliver det Hallif der skal betale. Naa ikke mere fra nu af. I dag er karneval startet i Huaraz, hvilket egentlig bare betyder, at hvis man er af hunkoen saa faar man vand. Rundt omkring i gaderne er der vandkampe mellem drengene og pigerne, og det ser ud til at pigerne taber... Eller ogsaa er det bare drengene der syntes det er sjovt at overfalde sagesloese piger der gaar rundt for dem selv og overhaelde dem med vand... Naa ikke mere nu ha' det muntert.

d. 17. feb. '06 - Huaraz

Blot en kort besked om at jeg er i live efter de sidste 12 dages trekkingtur. I morgen vil jeg skrive alt om mine oplevelser, men nu vil jeg tage et bad, og faa noget at spise... Klokken er 21:45 her i Peru. Og jeg har vaeret paa farten siden 06:00, saa jeg er en smule traet. De sidste 4 timer var i saer haarde, da jeg tilbragte tiden i et overdimensioneret bagagerum, men meget mere om det i morgen.

d. 3. feb. '06 - Huaraz

Taenk en gang at man lige var ved at tro, at der findes folk i Peru, som bare goer ting for at vaere flink... Det er der selvfoelgelig, men i de turistpreagede omraader ligger det ikke til flertallet. Selve planen om 14 dages trekking blev aendret en del i gaar, da jeg moedtes med Jeff og hans ven. Det viser sig, at da Jeff ikke snakker ret meget spansk er han blevet suget ind i noget, som han faar svaert ved at komme ud af igen. Han skal nok faa en god tur, men det bliver med et lidt stoerre budget, end jeg og Ruben havde planlagt...

Ruben og jeg smutter afsted i morgen, hvor vi tager mad med til 5 dage. Vi har lavet en ny rute, saa vi kan goere indkoeb, forskellige steder, og desuden har vi mulighed for at vaenne om, hvis det viser sig, at vejret ikke er med os. Det regner meget lige for tiden, og jeg har en mistanske om, at selve ruten vil vaere meget mudret. Nye floder vil sikkert vaere lavet af vandmasserne. Kan egentlig bedre lide den nye plan, som Ruben og jeg har lavet. Den rummer mange flere muligheder for at tage det med ro, og fiske i de omkring liggende soer. Desuden staar det os ogsaa mere frit at tage paa ture, og saa bruger vi ikke 10 $ om dagen paa guide og aesle.

Hvis du har faaet nok af debatten om muslimerne saa lad vaere med at laese videre. Hvis du er nysgerrig i hvordan en dansker, som ikke befinder sig i mediecirkuset i EU ser paa hele situationen saa laes videre. Husk paa at jeg er folkeskolelaerer saa jeg undskylder for det billedlige sprog. Havde jeg vaeret smed eller taxi-chauffoer havde jeg nok set tingene paa en anden maade.

Danmark er for alvor nu kommet paa dagsordnen her i Sydamerika. De forskellige nyhedskanaler og aviser er begyndt at opdage, at der er en begyndende krise mellem muslimerne og EU. CNN og BBC er begyndt at laere at sige Jyllands Posten. Dannebrog bliver braendt og det danske pas har faaet samme vaerdi som det amerikanske i mellemoesten.

Personlig ser jeg hele episoden, som en dum misforstaaelse, hvor begge parter har dummet sig, og fortsat graver sig dybbere og dybbere ned. Det minder mig mest af alt om 2 skoleelever i 2. klasse, som ikke ved hvordan de skal stoppe deres skaenderi. Begge vil have ret, og de venter blot paa, at skolelaeren griber ind og stopper konflikten. Situationen kan ikke vindes, da begge parter har en smule ret... Danmark bruger et argument om ytringsfriheden (som er et af punkterne i menneskerettigheds erklaeringen), og Muslimerne bruger et argument om respekt for andres religioner (som sjovt nok ogsaa er et punkt i menneskerettigheds erklaeringen).

Er det saa svaert at se, at hele episoden er et sammenstoed mellem normer og vaerdier? Hvad ville danskerne have sagt hvis, Jyllandsposten havde pragt en artikel om de positive effekter ved nazismen/Hitler eller paedofili? I Danmark har vi et meget liberal syn paa religion, men stadig er der tabuer, som ville vaere uteankelige, at vores aviser ville skrive om. Dette skyldes at vores kultur og historie indirekte har praeget vores tankegang. Det samme er gaeldende for alle kulturer.

For blot et aars tid siden blev en undervisnings CD om sexsualundervisning lanceret i DK, hvor der var noget information om sodomi (dyresex). Dette vagte et ramaskrig rundt om i DK. Samtidig kom det frem, at nogle laerer blev truet af foraeldre fordi de i et led med sexualundervisning analyserede pornoblade. Har den danske befolkning ikke laengere hukommelse end en doegnflue? Naa ja men det er jo ikke et spoergsmaal om ytringsfrihed, men god smag... Undskyld det havde jeg helt glemt. Fodbold supporterer kan heller ikke laengere bruge diverse slagsange fordi de er upolitisk korrekte.

Som alle slaaskampe og skaenderier i skolegaarden er loesningen enkel. Det hele handler om gensidig respekt og kommunikation. Muslimerne har tydeligt sagt, at de foeler sig traadt over taerne, og Jyllandsposten har sagt, at det ikke var undskyld for den reaktion tegningerne har medfoert. Nu er det op til medierne (som fungerer som skolelaereren) at hoere begge sidders historie og soerge for forsoning. Men medierne er jo i gang med at malke historien, saa der kommer nok til at gaa noget tid.

d. 2. feb. '06 - Huaraz

Saa har jeg lavet en Skype. Hvis der er andre derude, som har en, vil det glaede mig hvis I vil sende mig jeres adresse. Ellers ikke saa meget nyt. P.t. er jeg igen paa egen haand. Det er blot 1 time siden at Claudia og Deadrer smuttede afsted. Saa er stadig en smule sentimental. Hyg jer.

d. 1. feb. '06 - Huaraz

Huaraz maa vaere moedestedet i syddamerika, hvis man vil bestige bjerge, tage paa laengere trekking ture eller klatre op af halsbreakkende klipper. Stedet har sin helt egen aand, hvor hot springs og ruiner ligger spredt rundt om det bjergrige landskab. Vi havde blot vaeret i byen i godt 3 timer, da jeg en gut kom op og spurgte mig, om jeg havde planer om at tage paa en laengere trekking tur. Lige nu er vi ved at planlaegge en 14 dages tur rundt om Huahuash, som er Perus naesthoejeste punkt. 2 andre gutter har sagt de vil med, og en lokal, som snakker det lokale bjergsprog. Desuden har vi planer om at leje et aesel til at slaebe med det meste af vores mad, da 14 dages forsyninger let kan komme til at fylde alt for meget. Vi kommer nok til at bevaege os mest i en hoejde af 4.600 m, med stigninger der svinger mellem 4.200 m. og 5.000 m.

Min nye ven fra Californien hedder Jeff, og vi tager afsted paa loerdag, saa fra loerdag af, vil I ikke komme til at hoere nyt fra mig i et stykke tid. Udover at planlaegge turen har de sidste par dage gaaet med at vandre rundt. I gaar besoegte vi nogle ruiner, som ligger godt 7 km. fra Huaraz. Det var faktisk en af de aeldste indianer kulture i omraadet, som har vaeret bosat der. Personligt synes jeg altid det er sjovt at vandre til disse steder, og bare spoerge folk om vej. Man faar meget mere ud af det, og det at finde rundt paa de smaa stiger, som folk gaar paa hver dag er altid en oplevelse. Her kan man ogsaa for alvor falde i snak med de lokale, som tit er meget mere venlige end personerne i byerne, da de mere eller mindre er vant til turismen, og altid proever paa at faa nogle moneter fra dig.

Cludia kommer hoejst sandsynligt til at miste en af hendes negle paa sin storetaa... Den er blaa og goer ondt, saa det er vist kun et spoergsmaal om tid. I mogen skildes vores veje ogsaa for en stund. Hun tager til Lima og jeg bliver her i Huaraz. Dog kommer vi nok til at se hinanden igen i Buenos Aires engang i marts. Jeg kommer til at savne hendes selskab. Hun er en af de mest uheldige rejsende, som jeg har moedt. Foerst bliver hun syg. Faar konstateret salmonella, og er paa antibiotika i en uge, hvor hun taber en masse muskelmasse. Da hun saa endelig er faerdig med at vaere paa stoffer beskadiger hun sine foedder saa meget, at det goer ondt hver gang hun tager et skridt. Tror baade Claudias og mine biorytmer har vaeret paa et lav niveau her i januar... Naa ja vi ses jo igen om en maaneds tid.

I dag gik turen til nogle varmekilder ikke langt herfra. John (aeldre herre fra New York) var med os, saa turen var ikke spor kedelig. Paa hele gaaturen der op fik vi snakket godt og grundigt om George Bushs tale til State of the Union og hele Muhammed episoden, som lader til at praege det meste af danskernes hverdag... Har proevet at saette mig ind i situationen, men naar medierne herovre mere er interesseret i, at Ecuador har sendt militaerfly i luften mod Colombia, kan det vaere lidt svaert. Har dog set DR's nyheder her de sidste par dage. BBC havde ogsaa et indslag i dag. Yo pienso que eso es muy peligroso.

d. 29. jan. '06 - Caraz

Av av... De nye stoevler har for alvor vist, at de ikke er blevet gaaet til endnu... Begge mine foedder er blevet voldsomt "til-vablet" i saer paa storetaaen. Derfor er dagen i dag for mit vedkommende kun gaaet med at laese, sove og spise. Men disse dage skal man jo ogsaa tage med.

I foregaars var vi alle tre taget til en smuk bjergsoe, som ligger 4.500  km. over havets overflade. Herfra havde vi en fantastisk udsigt til de naerliggende bjerge med snetoppe. Vi fik vandret lidt rundt, og spist i det fri, hvor vi blev overfaldet af en svaerm af blodsuggende flue. Selve biddende er meget irriterende, og jeg har stadig kloe efter dem. Vejret var fantastisk ingen regn overhovedet selvom vi er i regnsaesonnen... Det vaerste ved at vi er midt i regnsaesonnen er at der ikke er guidede ture til de snedaekkede bjergtoppe, saa jeg maa vente indtil jeg kommer tilbage til Peru med at bestige en af dem.

Aftenen gik med at snakke med Lucio, som er ejer af "Los Pinos". Han snakker rigtig godt engelsk og gav os gode raad, til hvad der er vaerd at se omkring Caraz.

I gaar tog vi paa eventyr for at bestige en udkigspost, hvorfra man kan til den ene side kan se havet og til den anden side Cordiella Blanca. Selve bussen koerte fra Caraz 09:00 og vi stod af bussen godt 2 timer senere. Efter en lille travetur op ad en bakke saa vi den mest fantastiske udsigt over bjergene. Paa dette sted, hvor vi var, har de ogsaa en hel speciel plante, som ikke vokser searligt mange steder i verdenen. Den tager 100 aar om at vokse sig stor nok, hvorefter den blomstrer i godt 3 maaneder og derefter doer hen. Ved ikke hvor hoeje de kan blive, men som i kan se paa billedet er de ikke til at have indendoere (jeg staar lige ved siden af den). Desuden vokser de kun i en hoejde af 4 km. over vandet.

Mens Daedre og jeg var paa toppen og noed udsigten, hoerte jeg pludselig Claudia raabe. Hun var loebet tilbage paa vejen og stod der og faegtede med armene. Ved siden af hende var en bus. Kunne ikke hoere, hvad hun raabte, og kort tid efter saa jeg bussen koere. Da hun kom op til os, fortalte hun os, at det var den sidste bus, der koerte til Caraz. Klokken var 12:15, og buschauffoeren i den anden bus, som koerte os herop, havde sagt at vi sagtens kunne gaa rundt her indtil 13:00. Oev... Foran os var nu en 20-33 km. (alt efter om man tager smutveje eller gaar paa hoved vejen) lang gaa-tur ned til en by ved navn Puerto Libre, hvorfra vi maake kunne koere med en collectivo til Caraz.

Efter 4 og en halv time, hvor vi gik fra en hoejde af 4.500 km og ned til 2.300 km. naaede vi Puerto Libre. Turen var meget smuk, men utrolig haard ved benene. Lige nu har jeg mest ondt paa mine knoer paa storetaeerne. Derfor har dagen i dag gaaet med at restituere. Naa vil smutte hjem og lave en gang graeskarsuppe sammen med pigerne. De er paent sultne efter deres eventyr i dag.

d. 26. jan. '06 - Caraz

Tilbage til lidt bedre omgivelser med liv, og fantastisk flotte bjerge. Caraz er en lille ikke alt for kendt by i Peru, hvor man kan komme paa nogle af de bedste trekking ture i Peru. I gaar dragede vi 3 afsted fra Huanchaco med det formaal at vandre rundt i den skoenneste natur i Peru. Efter en rimelig behagelig bustur, hvor man faktisk kunne sove, naaede vi Caraz, og er nu boende hos "Los Pinos" (grantraerne). Et rigtig hyggeligt turist mekka, hvor vi er de eneste turister i denne kaempe villa, som har plads til mere end 50 gaester. Vi betaler heller ikke ret meget for vores vaerelse, da det er udenfor turist-seasonen. Ellers har jeg i dag vaeret oppe at klatre paa en af deres "oeve klipper", som de har i byen. Igen en gang er aktiviteterne skiftet. Nu klatre og rapeller jeg paa klippe-rygge i Perus hoejland, hvor dagen i dag har vaeret en fantastisk solskinsdag.

Caraz ligger midt i et bjergpads. Paa den ene side er en bjergkaede kaldet Cordiella Negra, og paa den anden de snedaekkede Cordiella Blanca. Begge bjergkaeder er en del af andes bjergene, hvor det hoejeste punkt er godt 6.800 m. Skal til at undersoege, om jeg kan komme med en guide op og klatre med isokser og snesko. Det er et af mine maal med at vaere her i Peru.

Ellers er jeg blevet afhaengig af den bedste chokolade, som jeg har smagt indtil videre... "Sublime" er navnet paa Perus bedste chokolade, og den er et under for sig selv. Vil aldrig se paa chokolade med de samme oejne igen... Den smager himmelsk.

I dag tog Claudia sin sidste pille, saa nu faar jeg endelig at opleve hvordan hun er naar hun ikke er syg eller paa antibiotika. Det skal nok blive underholdende ;). I morgen vil vi alle 3 paa en oeve trekking tur. Og se hvordan helbredet har det i hoejderne. Nu tror jeg, at jeg smutter ud og koeber mig et stykke chokolade og en "Inka Kola"... Hold jer hyggelige.

d. 24. jan. '06 - Huanchaco

De sidste par dage har vaeret fuld med nye eventyr og sjove oplevelser krydret med hverdagens drama og hektiske begivenheder. I soendags lejede jeg et Fun board og brugte dagen paa at surfe (eller i hvert fald proeve paa det). Det var rigtig muntert, og jeg har besluttet mig for at koebe et surf board naar jeg kommer tilbage til Peru og bruge et par maaneder paa at laere det. Selve livstilen er kanon... Man faar en masse sol. Er i vandet godt 5 timer hverdag. Lever af frisk frugt og fisk fra havet. Bruger aftenen med en god bog eller i venskabeligt selskab. Desuden kommer man i rigtig god form, ogsaa er det vanvittig sjovt...

Det viste sig dog at soendag ikke er den bedste dag at surfe, da stranden bliver invaderet af hele Trujillo (nabobyen). Hvilket goer at befolkningen i Huanchaco stiger med godt 4.000. Jeg fik nu nogle rigtige gode boelger om morgenen. Om aftenen tog Claudia og jeg ud i byen for at faa en kop varm kakao. Men i stedet fik vi en suppeskaal hver med kakao i.

Mandag gik med at tage til Chan Chan. Vi var fast besluttet paa at tage en taxa saa snart vi stod af "collectivoen", da vi havde hoert saa meget om roeveri og overfald. Dette blev dog ikke noedvendigt, da der holdte en politibil, som koerte os det sidste stykke op til indgangen til ruinerne. Selve Chan Chan (Originalt skrevet "Jan Jan", hvilket betyder "Sol sol") var utrolig. Det er en kaempe tidligere Chimu-by, som ligesom Moche er en kultur der er pre-inka.

Selve Huanchaco er en fiskerby, som har eksisteret i mere end 3000 aar. Det var faktisk her at verdens foerste surfere var. Dengang var det fiskere, som om morgenen padlede ud paa havet i sivbaade, og om aften red de paa boelgerne tilbage til byen. Dette kan man stadig proeve, hvis man har lyst. Jeg vil nu hellere selv surfe, end have en padle mig i gang. Selve chan chan var ogsaa en fiskerby, hvilket i kan se paa billederne ovenfor, hvor der er dekoreret med boelger, og fiksenet. Desuden er pelikaner, og fisk ogsaa brugt som dekoration.

Efter Chan-chan tog vi et hurtigt stop ind paa et museum, som var under konstruktion, men de viste os en 3D-film, som faktisk var meget spaendende om stedet.

Et pitstop i Truillo, hvor jeg fik vekslet nogle penge. I blandt de 500 Noevo Soles, som jeg fik vekslet var der en falsk 100, som jeg havde faaet i en bankautomat ved graensen til Ecuador, men det opdagede de ikke i bandken. Meget betryggende at de eneste, som ikke har afvist den, faktisk er de mennesker, som burde vide mest om pengene c",). Naa men retfaerdigheden var sket. Jeg havde faaet den falske seddel af en bank, og nu havde en bank vekslet den faa mig. Resten af dagen var jeg helt ovenpaa. Ikke paagrund af pengene, men mere fordi, jeg ikke laengere foelte mig som en dum gringo. Grunden til at jeg gik ind i en bank for at veksle den, var at det var det mest usandsynlige sted, at man kunne faa den vekslet. Bankpersonalet ville aldrig mistaenke en turist for at veksle falske penge i banken. Og selve situationen mindede bare om en turist, som lige havde vaeret i en bankautomat for at haeve nogle penge, som han nu ville have vekslet, saa han kunne bruge dem til smaaindkoeb.

Ellers er solnedgangen her i Huanchaco jo et kapitel for sig... Claudia og jeg plejer at gaa en tur ved solnedgang, og bagefter spiller vi en gang beachvolley med et par venner her fra byen. Claudia har ogsaa spillet volleyball foer, saa vi er i gang med at blive et godt mix-team. Dagen i dag vil vi tage et smut til et par andre ruiner i naerheden, ogsaa vil vi tage i biografen i aften sammen med Deadre (Hun er fra Kentucky), som rejser sammen med os, naar vi smutter fra Huanchaco og mos Huaraz.

Der har vaeret flere overfald og busser der er blevet roevet af folk med pistoler, men det er som om det er hverdag her i Peru... Saa man skal ikke gaa rundt med mere end man vil miste. I gaar foltalte en fransk-canadier, som ogsaa bor paa Naylamp, at paa vej hjem fra trujillo i gaar var der 3 maend med pistoler, der gik ombord i bussen, og frarroevede alle i bussen. Dog stoppede politiet bussen af en eller anden aarsag, og alle fyrene i bussen hoppede paa roeverne, og taevede dem synder og sammen, hvorefter de rev alt toejet af dem, foer politiet fik "lov" (de stod nu bare og saa paa) til at tage roeverne med sig. Saadan fungerer det jo hernede. Hvis man bliver bustet, saa bliver man bustet.

d. 21. jan. '06 - Huanchaco

Claudia og jeg er nu i Huanchacho, hvor vi har overnattet ved "Naylamp". Et smukt sted, hvor man kan campere for 15 kr. pr. person. I gaar rejste vi det meste af dagen fra Cajamarca her til. Det tog godt 8 timer, hvor actionfilm med Steven Segal var hvad bussen boed paa. Alt i alt var det nu en behagelig tur, hvor landskabet igen aendrede sig fra bjerglandskab og til Oerken. Vintertoejet er pakket vaek igen, og lige nu gaar jeg rundt i shorts og barre taer.

Atmosfaeren her er virkelig i top, og folks mentalitet er "tranquilo" (afslappet). Vil bruge et par dage paa at surfe her, hvilket Claudia ogssa kunne taenke sig at bruge noget tid paa. De piller hun tager draenner dog hendes krafter, saa hun foeler sig meget sloev og traet for tiden.

I morges da vi sad og spiste morgenmad moedte jeg en kammerat fra Cuenca. I gaar var han og 3 andre ude at se paa nogle ruiner her i naerheden. I mod dem kom 2 maend gaaende. Den ene af de 2 maend trak en pistol, og de blev fraroevet alt. Underlig nok, er roeveri, og helbred det allerfoerste man begynder at snakke med folk om naar man moeder dem her i Sydamerika. Det er som om det er en del af kulturen hernede. Naa men det vaerste var at denne pige fra Canada (Kendra) mistede sit Visa og Pas. Saa hun er rimelig meget paa roeven for tiden. I dag tager hun til Lima, for at faa snakket med den canadiske ambassade.

Claudia og jeg havde planlagt at tage til disse ruiner, hvor de 4 blev overfaldet, men nu har jeg ikke saa meget lyst til at tage afsted, saa vi bliver nok bare paa stranden et par dage.

Hold jer muntre i det kolde danske land. Og tillykke med det nye kongelige navn. Christian Valdemar Henri John. Han kommer aldrig til at skrive sit navn i sneen med tis. ;).

d. 19. jan. '06 - Cajamarca

Ja jeg er stadig i Cajamarcas, selvom jeg egentlig havde planlagt at vaere laengere inde i junglen... I gaar flyttede vi vores ting til et andet hostel. Det er en hel del paenere, men koster ogsaa naesten dobbelt saa meget. 

Det var rigtig daarligt vejr i Cajamarcas, saa Claudia og jeg tog hen til turistkontoret, for at bestille et par billetter til Chachapoyas. Vi var heldige, for lige netop i dag var der en afgang (de har kun 2 om ugen). Bagefter gik vi rundt paa markedet for at koebe ind, men pludselig fik Claudia det meget daarligt, og besluttede sig for at tage hen paa en klinik, som staar anbefalet i min "Lonely planet". Hen paa eftermiddagen da Claudia kom tilbage til vores Hostel var hun utrolig nedtrykt og deprimeret. Det viser sig nemlig, at hun har salmonella. Henne paa klinikken tog de hendes temperatur, og den var paa 39,9. Hun har ligeledes tabt sig rigtig meget, og er lige nu paa kraftig antibiotika. De piller hun tager, har jeg ogsaa med i mit rejse apotek, og de har nogle kraftige bivirkninger...  (Gorm hvis du kan huske de piller som vi laeste om natten inden jeg tog afsted... Saa er det dem hun er paa).

Saa vi er ikke rigtig taget nogle steder. Jeg mente heller ikke jeg kunne vaere bekendt at smutte fra Claudia, naar hun havde det saa daarligt... I dag har jeg vandret rundt i Cajamarcas bjergomraade. De lokale er utrolig venlige, og et sted blev jeg budt paa noget hjemmebraende. Det smagte formidabelt. Skoen gnaver lidt i mine foedder, men saadan er det jo med nye sko... Ellers har vi vaeret henne og koebe billetter til Trujillo. Claudia har det nemlig bedre i dag, saa hun mener godt at hun kan rejse i morgen. Hvad angaar billederne saa kan jeg ikke overfoere dem... Det skyldes, at de simpelthen fylder for meget. Dette problem havde jeg ikke med mit tidligere kamera da jeg kunne forstoerre og formindske billederne. Saa dette er det eneste billede i kan faa at se. Skal nok paa et tidspunkt faa taget nogle billeder i lavere kvalitet, som jeg kan faa lagt ind.

d. 17. jan. '06 - Cajamarca

Ihh hvor er det altsaa bare fedt, naar man har brugt 40 min. paa en internet cafe med at skrive paa sin hjemmeside, ogsaa gaar lortet ned. Saa goer man det hele en gang til, ogsaa gaar lortet ned. I dag skete det igen. Computeren gik ned, og mine sko blev stjaalet. Januar har vaeret en maaned fuld med uheld, og irriterende haendelser. Dog har der da ogsaa vaeret lyspunkter saa som Cajas i Ecuador og Mancora i Peru, men lige nu synes det bare at vaere problemerne der overfalder mig. I stedet for de gode oplevelser.

Naa men i dag har Claudia og jeg vaeret ved en gammel begravelsesplads der er foer inkaerne. Det var en fin tur, men da det begyndte at regne lidt, fik vi mudrede sko, som vi derfor tog af udeforan vores doer til vores vaerelse. 15 min. senere var mine sko vaek. Lort!!! Har dog faaet koebt et par nye sko, som jeg er i gang med at gaa til, men det er fanme roevirriterende at miste det eneste par sko man har taget med. Jeg har endelig faaet gaaet dem rigtig  godt til, og nu skal jeg starte helt forfra med et par nye sko.

Claudia er stadig lidt syg saa da vi i dag gik rundt i gaagaden var vi noget at et koent par, da jeg havde laant et par af Claudias sko, som selvfoelgelig er alt for smaa til mig. Var derfor ogsaa lige ved at koebe de foerste par sko jeg saa...

I gaar ankom vi saa til Cajamarca, som er det sted vi er nu. Turen her til var alletiders, hvor man rigtig kunne se og fornemme hvordan landskabet aendrer sig fra oerken og til et bjerg landskab med farver og liv. Det her miljoe er meget bedre for mig. Er ikke bygget til at bruge for lang tid i oerkenen. Her er klimaet mere humant. Desuden virker det ogsaa som om at folk tager det mere roligt her end i oerkenen. Der er flere farver, og flere dyr. Cajamarca er beroemt for deres oste, og jeg maa ogsaa konstaterer, at de laver nogle fortraeffelige oste heroppe (2.800 meter over vandet). I aften skal vi moedes med et par tyske piger, som vi moedte i bussen paa vej herop. Saa maa vi se om vi faar lyst til at lave noget fest og balade, der goer alle glade.

Gider ikke skrive mere, da det er 3. gang jeg prover at sammenfatte, hvad der er sket, hvad angaar billederne saa kommer de paa et tidspunkt. Forbeindelsen her er for ustabil til at jeg vil arbejde med det.

d. 15. jan. '06 - Chiclayo

Ja Claudia og jeg er stadig i Chiclayo... Det var ellers meningen, at vi ville smutte i dag, men da bussen var fuld, maatte vi jo vente. Vi har dog koebt billetter til i morgen. I gaar var vi ved ruinerne i Sipan. Det er en af de vigtigere ruiner her i Peru, som foerst blev opdaget i 1987. Selve historien omkring opdagelsen af Sipan rummer baade gravroevere, mord, bedragerig og nogle af de flotteste fund i Peru.

Det var meget maerkeligt at staa midt ude i oerkenen hvor man kunne se disse ruiner og 100 m. derfra havde folk lavet vandingsanlaeg, saa de kan dyrke en smule. Det er ufatteligt varmt herovre og p.t. bliver der drikket rigelige maengder af vand.

I dag tog Claudia og jeg saa til Tucume, som ogsaa er en af de mange ruiner, som Peru har at byde paa. Denne ruin by er langt stoerre end Sipan, men den er blevet toemt fuldstaendigt for artifacs af gravroeverne, saa da arkaeologerne endelig kom til Tucume var der ikke meget at komme efter. Dagen i dag var mere behagelig end i gaar. Da der var skyer... noget jeg ikke har set de sidste par dage. Landskabet er utrolig maerkeligt. Det minder ikke om noget jeg har set foer. Og jeg glaeder mig til at se noget andet. Jeg er ikke bygget til livet i oerkenen c",).

Ellers gaar dagene sin vante gang. Claudia og jeg er kommet ind i en god rytme. Op ved 7 tiden. Den foerste der vaagner saetter en gryde over trangiaen til the. Derefter bliver der lavet varm havregroed med kanel, maelkepulver, honning, banan, papaya, rosiner og lidt noedder. Herefter laver vi nogle sandwicher og tager paa eventyr i loebet af dagen. Om aftenen gaar vi forbi markedet, og koeber nogle fine groentsager og laver aftensmad ved en 6-7 tiden. Derefter bliver theen lavet igen, og maaske gaar vi en tur ud i byen, eller ogsaa sidder vi og snakker til en af os falder i soevn.

Livet gaar stille og roligt i en by, som har verdens stoerste samling af taxier pr. indbyggere de er overalt. Og det er ikke ualmindeligt, at man ser 9 taxaer ud af 10 biler. De er smaa, larmende og utrolig gule. Desuden er vi her i lav saesonnen, saa alle taxaer koerer rundt og dytter af os, og raaber "Gringo!! Taxi - Taxi". Efter et stykke tid bliver det irriterende, men til sidst gaar man bare og griner af det...

Mit indtryk af Peruvianerne er rigitg godt. De virker som et folkefaerd, som er meget hjaelpsomme, og de er meget stolte over deres roedder. Det er derfor utrolig let at faerdes her som turist. Man er her jo for at se deres kultur og se/opleve deres historie, og dette er de virkelig meget flinke til at hjaelpe én med. Jeg tror jeg kommer til at faa svaert ved at forlade dette land, naar foerst jeg naar laengere syd paa, men alle lande har et eller andet der charmerer sig ind paa én.

Af de kulinariske oplevelser byder Peru jo baade paa stegt marsvin og kohjerne, men jeg har dog ikke proevet nogle af delene "todavia"  (endnu)... jeg hygger mig og skal hilse fra Claudia. I skal nok snart faa at se et billede af hende... Hold jer smukke og varme c",)

d. 13. jan. '06 - Chiclayo

Claudia og jeg er naaet til Chiclayo. Vi har lavet vores planer om, og tager paa en tur ud i junglen, foer vi tager paa vandretur i bjergene. Lige nu er vi midt i Oerkenen i Peru. Jeg har aldrig set et mere intet sigende landskab, som alligevel er utrolig facinerende. Saa langt oejet reakker er der sand og smaa buske (hvis man er heldig). I dag er Claudia en smule syg, saa jeg har vaeret paa udflugt selv, hvor jeg har besoegt et museum i en by i naerheden kaldet Lambayeque. Meget facinerende og rigtig interessant. Det var et museum udelukkende omkring en gammel ¨Moche¨ (en af de mange pre-inka-kulturer) civilasation i en by ikke langt herfra. Maaske tager vi derud i morgen.

I morges gik Klaudia og jeg ned til markedet i Chaiclayo, og koebte noget urtemedicin til hende. Chiclayo er nemlig beroemt i Peru for at have alverdens naturmedicin paa markedet selvom det ligger inde i oerkenen. I et hjoerne af markedspladsen. Kunne man koebe alt. Love-potions. Skoenheds-eleksirer. Naturslankemiddel. Et mod hovedpine, rygsmerter og jeg kunne blive ved.

Vi spiste som saedvanlig havregroed sammen og saa tog jeg ellers afsted paa dagens eventyr. Lige nu sidder jeg paa den hidtil billigste internet-cafe jeg har fundet, som har en nogenlunde forbindelse. Det koster kun 25 cent i timen. Det er lige til at klare, saa jeg kan ogsaa naa at faa laest lidt nyheder fra Danmark. Der er jo ikke fordi der sker saa meget... I forhold til herovre i hvertflad. Aviserne herovre bugner med det ene voldelige overfald efter det andet, men det er ogsaa i hovedstads-omraadet eller i graenselandet naer Ecuador og Colombia. Deusuden har Peru ogsaa en ¨ikke venlig turistzone¨, hvor man i hvertfald ikke skal tage en nat bus. Ruten foerer lige igennem Perus kokain-farme...

Naa nok om det jeg vil tilbage og se til Claudia for at se, om hun har faaet det bedre. Hold jer muntre.

d. 11. jan. '06 - Mancorra

Her gaar det stille og roligt. Ikke meget nyt. Solen skinner fra en skyfri himmel, og sandet er brandvarmt. I gaar loeb Claudia og jeg vores aften tur paa stranden mens solen gik ned. Bagfefter planlagde vi de naeste dage. Vi tager til Truillo i morgen tidlig, for at se paa de historiske ting der er rundt om byen. Blandt andet en gammel begravelses plads fra inkaerne. I dag har jeg bare taget det med ro. Kroppen er lidt traet efter i gaar, og det er alt for varmt til at goere noget i dag, saa jeg har blot vaeret ude at koebe ind, og lave andre daglige pligter (vasketoej, og tage en dukkert i boelgen blaa).

Billederne er kommet op fra min tur i Cajas, og resten af siden bliver opdateret snart.

d. 10. jan. '06 - Mancorra

Peru er naaet uden alt for mange problemmer - kun lidt med nogle falske pengesedler ved graense automaterne. Men det er jo ogsaa en af rejseoplevelserne. Dette er nu forlaengst glemt, og jeg bruger dagene med at surfe om morgenen slappe af naar der er siesta, loeber en tur langs stranden med min nye veninde fra Oestrig - hun hedder Klaudia. Det kan man sgu' ikke klage over c",). Mancorra er et lille surfer-paradis. Lige nu bor jeg ved "Laguna Camp". Hvor jeg har sat mit telt op. Det er et rigtig hyggeligt sted nede paa stranden. De har ikke saa travlt for tiden, saa lige nu bliver der lavet alt for meget mad der, saa jeg spiser gratis for tiden.

I dag havde jeg min foerste surftime her. Det var igennem en af mine nye venner, Peter fra Holland, som kender en der laver surftimer for 10 $, og saa har man boardet resten af dagen. Robby er min surflaerer - er en fin fyr. I dag proevede jeg et endnu mindre board end jeg har staaet paa foer, og med fin succes. Jeg ramte en rigtig fin boelge, og havde fin kontrol i godt 15 sek - Dejligt med et par succesoplevelser.

Vejret er fantastisk, og jeg er sammen med nogle glade mennesker. Det er alt for fedt af surfe, og jeg tror jeg skal passe paa, at jeg ikke kommer til at sidde fast her. Jeg bor for 3 $ (med mad) og 3 $ for et laane et board 6 $ - 10 $ er ikke mange penge at bruge pr. dag. Har det for fedt. Det kan vaere Klaudia og jeg rejser videre sammen. Det ser ud til at vi gerne vil se de samme ting i Peru, og har begge planlagt ene maaned til at rejse rundt her.

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

28. aug. - 3. okt.

24. okt. - 30. nov.

2. dec. - 7. jan.

Forsiden

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

- Danske ambassader

- Hostels

- Billige flybilletter

- Mapquest

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

- Opslagsv誡k

- Landkort